Ingen kan være i tvivl om, at vore Dronnings hjerte banker samfundet. Hvad enten det handler om at gøre samfundet bedre for danskerne, forbedre det gennem uddannelse eller forskønne det gennem kunst, så gør vores allesammens “Daisy” alt hun kan for, at Danmark er et godt land for borgerne.
Den 10. juni 1967 blev dronning Margrethe som bekendt gift med Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, som ved brylluppet blev prins Henrik af Danmark. Gennem deres lange ægteskab, fik dronning Margrethe og prins Henrik to børn, kronprins Frederik og prins Joachim, der sidenhen har beriget familien med otte dejlige børnebørn.
Men brylluppet fik ikke kun betydning for det danske kongehus. Mange danskere har siden nydt godt af den fond, som blev oprettet i forbindelse med brylluppet. Fonden Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond kaldes af den årsag også ofte for Bryllupsfonden, og den har til formål at støtte kulturelle, videnskabelige og sociale formål.
Kongehuset har netop offentliggjort listen over modtagere af midlerne fra fonden, og her kan en lang række personer, foreninger og selskaber glæde sig over at være blevet udvalgt.
Der er blandt andet skænket 100.000 kroner til Røde Kors Danmarks projekt “Julevenner”, 50.000 kroner til afholdelse af tre temadage om vold hos Foreningen Bryd Tavsheden, 25.000 kroner til afholde af vinterlege 2019 til Foreningen Vinterlege for udviklingshæmmede og 50.000 kroner til Foreningen Cancerramte Børns projekt “Netværk og fokus på mental sundhed for cancerramte børn og deres familier”.
I alt er der bevilliget 2.670.000 kroner.
Du kan se den fulde liste på Kongehusets hjemmeside.
Hvor er det dejligt at se, hvilke hjertevarme projekter dronning Margrethe støtter!