‘X Factor’-værten Maria Fantino sætter nu ord på sine tanker, efter en afslørende dokumentar om Martin Brygmann blev offentliggjort for et par dage siden.
Det har været nogle svære dage for den 61-årige skuespiller Martin Brygmann, der de seneste dage har været i vælten på grund af hans adfærd overfor flere kendte kvinder.
I en ny dokumentar om sexisme i musikbranchen er der kommet flere fortællinger frem om, hvordan han er kommet med upassende kommentarer og har taget Signe Svendsen på brysterne mod hendes vilje.
Den megen debat har også ramt ‘X Factor’-værten Maria Fantino, der også selv har været udsat for sexisme i et tidligere job på DR.
LÆS OGSÅ: Maria Fantino skal være vært på ‘X Factor’ igen: Her er hendes lykkelige ord
LÆS OGSÅ: Maria Fantino afslører: Det har jeg brugt mine penge fra ‘X Factor’ på
TV-vært sender støtte
Dengang handlede det om en tidligere chef på DR, der til en fest sagde til TV-værten, at hun “skulle kneppe hans kæreste, mens han så på”.
Det førte til, at han efterfølgende blev fyret fra sit daværende job på Gyldendal, og Maria Fantino sender nu også sin støtte til de kvinder, der er blevet krænket.
– Kæmpe varme og støtte til de modige kvinder, der tør stille sig frem og fortælle om sexisme i musikbranchen. Det er aldrig sjovt at stille sig frem, det kan jeg selv skrive under på, har Maria Fantino skrevet på sin Instagram-profil.
Brygmann beskydes
Desuden skriver TV-værten, at “vi er her, og vi støtter jer”, hvorefter hun går direkte til angreb på Martin Brygmann, som bliver beskyldt for blandt andet at have haft sex med en 16-årig pige i programmet.
Hun understreger, at forklaringen om, at “det var en anden tid” aldrig er en undskyldning for at indlede et seksuelt forhold til en 16-årig, når man selv er voksen.
– Eller at man kravlede ind under dynen til en sovende kvinde og befamlede hende. Eller noget af det andet, der desværre kommer frem i denne dokumentar, skriver hun.
Ulrich Thomsen bakker op
Den nye dokumentar har allerede haft store konsekvenser for Martin Brygmann, der har aflyst sine engagementer i den kommende tid og som også er blevet droppet af flere bookingbureauer.
En af dem, der til gengæld bakker Martin Brygmann op, er kollegaen Ulrich Thomsen endnu, før han selv havde set den omtalte dokumentar.
– Som du kan se her, er alle på din side. Ignorer denne dokumentar, så meget det er muligt og stå ved den, du er. Jeg forstår frustrationen over at skulle hænges ud og trangen til at ville forklare det, skriver han som kommentar på kollegaens Facebook-forsvar.
Ærlige ord fra Maria Fantino!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!