Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Maria Hirse afslører: Sådan havde jeg sex i fængslet

Den tidligere ‘Lykkehjulet’-medvært deler nu en intim oplevelse fra sin tid i fængslet.

I mange år var hun en dansk darling, når hun stod der i det populære tv-program ‘Lykkehjulet’.

Hun var kun 24 år, da danskerne fik øjnene op for hende, og kort tid efter kom det frem, at hun selv havde fået øjnene op for kærligheden.

Her blev hun nemlig både gift og fik en datter med rigmanden Peter Asschenfeldt.

Forholdet holdt dog ikke, men vi skal omkring tyve år frem i tiden for at finde det tidspunkt, hvor der blev vendt fuldstændig op og ned på den tidligere darlings liv.

I mellemtiden havde hun fundet en ny kæreste, med hvem hun fik en søn, men ej heller dette forhold varede evigt.

Efterfølgende dannede hun par med en tidligere rocker, og begge blev tiltalt for hæleri. I sidste ende gik han dog fri, og Maria Hirse blev idømt tre måneders betinget fængsel.

Det værste var dog nogle år efter i 2020. Denne gang var hun nemlig tiltalt for at have ansporet til vold mod en ekskæreste.

Deler intime detaljer

Ifølge dommen skulle hun have “lokket unge mænd til at begå indbrud, samt forsøg på røveri og vold”. En af de unge mænd var hendes dengang 15-årige søn.

Dommen blev to års ubetinget fængsel, og nu har den tidligere bogstavvender brugt erfaringerne fra fængslet til at skrive bogen ‘Kvinde værst: Mit liv bag tremmer’.

Udover en hverdag med chikane og vold, så er hun også villig til at løfte sløret for lidt flere intime detaljer.

Artiklen fortsætter under billedet…

Hirse
Maria Hirse. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Mød mig på toilettet

For hvis du går og tror, at mænd og kvinder er fuldstændig opdelt i fængslet og ikke har mulighed for at komme i kontakt med hinanden, så tager du fejl.

Ifølge Maria Hirse var der nemlig rig mulighed for det.

Således deler hun en intim oplevelse med en yngre mand, som hun mødte i fængslet.

– “Ved du godt, at jeg synes, du er helt vildt smuk?” hviskede han og lagde sin hånd på mit lår. Jeg kunne mærke, hvordan mit åndedræt blev tungere. Jeg drejede mit hoved og kiggede direkte ind i hans brune øjne. Det sitrede i mit mellemgulv.

Og baseret på Marias fortælling, så var der ikke meget dansen rundt om den varme grød.

– Så hviskede han igen: “Skal vi have sex?”. Jeg kiggede på ham, smilede og nikkede. Han greb blidt i mit hår og satte sig langsomt op. “Så mød mig ude på toilettet på gangen ind til kirken om fem minutter”. Jeg nikkede igen.

Og som man nok kan regne ud, så tog Maria imod tilbuddet.

– Fem minutter senere bankede jeg forsigtigt på toiletdøren. han åbnede med sultne øjne. Jeg hev bare op i min kjole og lod ham trænge ind i mig bagfra. Det var skønt, men alt for kort.

Udover den intime oplevelse så fortæller Maria Hirse også i bogen om en hverdag med en hakkeorden, vold, chikane, overfald og stoffer, og om hvordan hun blandt andet oplevede, at der blev tisset i hendes mad.

Bogen ‘Kvinde værst: Mit liv bag tremmer’ udkom d. 30. maj.

Hvad tænker du om Maria Hirses afsløring? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.