Sangerinden Maria Lucia, 35, er i lykkelige omstændigheder.
2020 bliver et stort år for Maria Lucia, der netop har offentliggjort, at hun er gravid. Den 35-årige sangerinde skal ifølge en pressemeddelelse fra Have nedkomme til sommer, og hun glæder sig til at begive sig ud på den store rejse.
– Jeg står pt midt i mit livs største eventyr, og jeg er både nervøs, fordi alt er så nyt og føles så anderledes lige nu, men også virkelig spændt på rejsen, og jeg glæder mig helt enormt til at møde det lille vidunder, som naturligvis kommer i første række nu, siger Maria Lucia.
Maria Lucia står samtidigt overfor en stor premiere, da hun spiller med i “DEN SKALDEDE FRISØR – THE MUSICAL”, som får verdenspremiere den 5. marts.
Men selvom sangerinden er i lykkelige omstændigheder, så har hun tænkt sig at fortsætte i rollen.
– Jeg agter at lytte til min krop, så jeg ikke overbelaster mig selv, men ser også frem til fortsat at kunne være med i DEN SKALDEDE FRISØR. Det er et fænomenalt hold, og jeg er sikker på, det bliver en fest af en forestilling med masser af god musik og kærlighed hele vejen rundt, siger Maria Lucia i pressemeddelelsen.
I forestillingen spiller hun sammen med blandt andre Niels Olsen, Silas Holst, Jakob Fauerby og Bodil Jørgensen.
Det oplyses i pressemeddelelsen ikke, om sangerinden venter en pige eller dreng.
Maria Lucia er forlovet med den svenske artist og sangskriver Albin Fredy, som har det borgerlige navn Albin Ljungqvist.
Sikke dog en dejlig nyhed. Hvor er det dejligt for Maria Lucia og hendes kæreste. Del for at ønske parret stort tillykke!