Maria Montell tager hul på forrygende sommer: Deler ny karrierebesked

Sangerinden Maria Montell er klar til en forrygende sommer med masser af musik, hvor hun kan tage hul på sit store bagkatalog af ørehængere.

Engang så det næsten ud til, at sangerinden Maria Montells fremtid var at blive Danmarks dronning, men i dag ser det ganske anderledes ud.

“DiDaDi”-sangerinden er lykkeligt gift med filminstruktør Tomas Villum Jensen, og sammen har de fået tre børn, der i dag er 13, 17 og 19 år.

Det er netop kommet ud, at Maria Montell skal være med til at danne en ny damegruppe under navnet Way Back Then sammen med Saszeline, Julie Berthelsen og Julie Rugaard.

LÆS OGSÅ: Sangerinde Maria Montell hårdt ramt med corona: ‘Ikke sjovt det her’

Glæden er stor

Men sommeren kommer da også til at byde på masser af musikalske fornøjelser for sangerinden, der blandt lægger vejen forbi Tivolis “Syng med”-koncerter.

– Jeg skal synge sammen med Brian og Annette, og det bliver rigtig dejligt, og jeg tænker, at jeg glæder mig rigtig meget. Jeg skal synge to af mine egne sange, og så skal jeg synge et Stig Kreutzfeldt-nummer, siger Maria Montell til Newsner Danmark.

Faktisk kan Maria Montell også i år fejre sit 30-års jubilæum i dansk musik, og nu er planen bare, at hun skal ud at møde publikum her, der og allevegne.

Maria Montell
Foto: Bax Lindhardt/Tivoli

Laid Back-samarbejde indledt

Desuden forventer den 55-årige sangerinde også at være klart med et nyt album i slutningen af året, efter hun allerede har udgivet et par singler i 2024.

– Så har jeg lige lavet noget med Laid Back, hvor jeg har lavet et nummer, der hedder “Magic” med dem i tankerne, fordi jeg lavede noget musik, som jeg sendte til dem, der havde den der Laid Back-vibe, siger Maria Montell.

Sangen handler om at møde livet og det magiske ved det, og desuden står sangerinden også for festivalen HopCreek Festival i sin private have med en række kendte navne.

Karriere var vild

Derudover vil Maria Montell også lægge vejen forbi Copenhagen Jazz Festival og festivalen Vi elsker, og det giver hende alt sammen spænding i maven.

– Jeg kigger tilbage på specielt der 90’erne og op har jeg bare haft en vild karriere på mange måder. Masser af musik og den der attention der – jeg har hele tiden været der, lavet musik, produceret og gjort alt muligt – men jeg har jo også på mange måder været lige under radaren rent kommercielt, forklarer Maria Montell.

I dag bliver hun dog stadig spillet på DR’s kanaler, og musikken fylder stadig rigtig meget for hende, og det er dejligt at komme ud og sætte knald på i anledningen af 30-året.

Vi ønsker Maria Montell en rigtig god sommer!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!