Maria og Christina fandt både deres mor og en lillesøster i Bolivia. Nu fortæller de, hvordan forholdet til familien er i dag.
Det kan virkelig gå begge veje i ‘Sporløs’. Det blev atter tydeligt efter sidste afsnit, hvor Nicolina fandt sin far i Grækenland, der ikke ønskede at medvirke i programmet.
Omvendt havde Sebastian forinden mødt sin mor og søstre i Colombia, som han stadig har kontakt til.
Derfor sad man også som seer og fulgte med i spænding, da søstrene Maria og Christina rejste til Bolivia i håbet om at finde deres mor, Margarita Chambi Gomez.
Tvillingerne boede det første halvandet år hos deres mor, men kom efterfølgende på børnehjem, da deres mor blev indlagt på hospitalet, hvorefter de blev bortadopteret til Danmark. Hertil har de også fået at vide, at de skulle have en mulig trilling.
Men som tidligere nævnt så var der på forhånd en risiko for, at deres mor ikke ønskede en relation på samme måde, og det havde søstrene da også tænkt meget over.
Det fortæller de i et interview med Newsner.
– Vi har haft nogle gode snakke om, hvad scenarierne kunne være, og om hun kunne have lyst til at møde os. Og så tror jeg, at vi gik ind med den indstilling om, at vi tog det, som det kom, og hvis hun gad at mødes med os, så ville vi blive virkelig glade, og hvis ikke så forstod vi også det fuldt ud, hvis hun syntes, at det ville være for svært at grave i sin egen fortid, fortæller Maria.
Blev mødt af flere udfordringer
Herefter stødte søstrene desværre på en del bump på vejen. Det viste sig nemlig, at moren ikke stod i det offentlige register i den bolivianske hovedstad, La Paz.
Dog får de kontakt til den betjent, der hentede dem, da moren blev indlagt, og hun fortæller dem, at hun faktisk ammede søstrene for at hjælpe dem.
– I starten var vi chokerede over, hvor meget hun havde fyldt. Det med amningen var først noget, hun fortalte, da vi stod der og snakkede med hende, så det skulle man lige sluge, og det er vildt at tænke på, at hun på en måde har været en ekstra mor eller en omsorgsperson for os, som vi har været hos i den første tid af vores liv, og det var en positiv overraskelse. Vi har også sagt mange gange tak til hende, for at hun tog os til sig, og vi fik også taget et billede med hende, fortæller Maria.
Efterfølgende gik turen til Carabuco, hvor en lokal præst skulle forsøge at hjælpe dem, men her var svaret det samme. Hun var ikke registreret.
De bliver dog rådet til at opsøge et område beboet af Aymarafolket, men bebyggerne er både skeptiske og reserverede. Til Newsner fortæller søstrene da også, at hele turen nærmest afhang af accepten fra folket.
Morens moster deler trist årsag
Heldigvis sker der et gennembrud, da de møder både morens fætter og senere hen hendes moster, men midt ude i det bolivianske landskab får de nogle svære oplysninger at vide. De blev taget væk som små, fordi moren forsøgte at begå selvmord.
– Det var virkelig hårdt at høre, at hun havde forsøgt at tage sit eget liv. Vi blev kede af det på hendes vegne, at hun skulle gennemgå det, og at hun har følt, at hun ikke kunne komme og tale med nogen om sine tanker og problemer, fortæller Christina til Newsner.
Er du i krise, eller går du med tanker om selvmord?
Det hjælper at dele dine tanker.
Ring til Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage mellem 11 og 05
Artiklen fortsætter under billedet…
Moren kontaktede selv Mette
Efterfølgende sker der så noget, som de slet ikke havde regnet med. Mette fortæller nemlig til søstrene, at moren selv har kontaktet hende. Derfor vælger hun først at mødes med hende.
Her bekræfter Margarita, at hun forsøgte at tage sit eget liv, men også at hun efterfølgende vågnede op på hospitalet og aldrig fik at vide, hvor pigerne var.
Hun er derfor meget interesseret i at møde Maria og Christina.
Vi var overlykkelige
Og kuldegysningerne melder sig da også, da pigerne efterfølgende møder deres mor, der hurtigt trækker dem ind til sig i en stor omfavnelse.
– Jeg får helt flashback nu, for man kan virkelige tage sig tilbage til der, hvor det skete, og jeg kan bare huske, at det var helt ubeskriveligt at forklare, hvordan man har det. Det der moment er så personligt og overvældende og fedt, så det er svært at forklare, men vi var overlykkelige over, at vi endelig kunne få ansigt på hende, og hun var lige dér, og vi kunne kramme hende. Vi kunne give hende den omsorg, som hun har manglet. Det var det første, jeg tænkte, at hun skulle bare have en kæmpe krammer, så hun ikke skulle føle sig alene, og så hun kunne mærke, at hendes to børn, som hun har ledt efter, endelig var hos hende, udtaler Maria til Newsner.
Fik endnu et familiemedlem
Maria og Christina har altid følt, at der var en tredje søster, og moren bekræfter også, at de blev født som trillinger, men at deres søster var for lille og desværre ikke overlevede.
De bliver efterfølgende inviteret hjem til moren, og her får de endnu en overraskelse, da de får at vide, at hun har fået en datter mere.
– Det var helt vildt, vi havde slet ikke forventet, at vi skulle komme hjem med en lillesøster. Det kan da ikke passe, at man får foræret et helt nyt familiemedlem. Det var virkelig stort og slet ikke noget, vi havde haft i tankerne. Vi blev superglade, for det kunne godt være, at vi ikke fik en trilling, men vi fik da et andet medlem af familien. En lillesøster, der er lige så meget værd, fortæller Maria.
Taler stadig meget sammen
Nu er der så gået noget tid efter optagelserne, men over for Newsner fortæller søstrene, at de stadig er i kontakt med familien. Faktisk næsten hver dag.
– Vi skriver med dem og har kontakt med dem stadigvæk over WhatsApp. Vi skriver kun med vores søster, da de er fælles om hendes mobil, så vi får lidt at vide, hvordan det går gennem hende, og hvordan det går med vores mor. Vi har også ringet til dem og snakket med dem på det spansk, vi lige kunne stille til rådighed, da vi kan lidt spansk og portugisisk. Vi har stadig tæt kontakt med dem og skriver med dem næsten hver dag, og vi sender dem billeder, og de sender os billeder af deres hverdag, fortæller Christina.
Samtidig fortæller de også, at de selvfølgelig har planer om at besøge dem igen, og det er der en særlig årsag til.
– Ja, det har vi. Det bliver først efter gymnasiet, men vi har tænkt på at besøge dem med vores familie for at vise dem vores familie i Danmark, og omvendt så de kan se vores bolivianske mor og søster.
Det har givet os en ro
Og når Maria og Christina bliver bedt om at sætte ord på oplevelsen, så er de heller ikke i tvivl om, hvor meget turen har betydet for dem.
– Overordnet set så har det været en virkelig fantastisk tur. Vi fandt vores biologiske mor, som var hende, vi kom der for, så det har virkelig givet os noget, at vi kan have et ansigt på hende og vide, hvordan hun ser ud og have snakket med hende. Jeg kan mærke på både mig og Christina, at der er en ro over os, at vi ikke længere skal til at gætte os til, hvad der skete med os dengang, før vi blev adopteret til Danmark. Vi er meget mere rolige om hele situationen. Det er blevet en del af os, og vi føler, at vi er kommet nærmere vores bolivianske rødder, fortæller Maria.
Hvor er det bare skønt at høre. Hvad tænker du om Maria og Christinas historie? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.
