På bagkant af TV-ægteskabet med Pernille i ‘Gift ved første blik’, fandt Martin Brodersen sammen med Malou Petersen fra Robinson, men det forhold er nu fortid.
Den 47-årige Martin Brodersen har endnu engang måtte smide håndklædet i ringen i kærlighedens navn, for forholdet med Malou Petersen er nu fortid.
Det var tilbage i foråret, at Martin Brodersen kunne berette, at amorinerne blomstrede mellem ham og den 34-årige kendis.
I dag er Martin Brodersen officielt single og leder ikke pt. efter en ny kæreste, og han helliger sig til gengæld sine tre børn.
– Hun var også meget ung, og der var bare noget, som gjorde, at jeg tænkte, at det nok skulle være en på min egen alder. Jeg har taget det stille og roligt og har fokuseret på mine børn, siger han ærligt til Se og Hør.
Datter skal giftes
Faktisk er Martin Brodersens søn lige blevet gift, og brylluppet blev afholdt på Færøerne med 300 gæster til vielsen og 150 til festen.
Næste år bliver kendissens datter så gift, og det kommer også til at foregå på Færøerne, hvor Martin Brodersen tidligere har boet i 16 år med sin familie.
Han har også tidligere fortalt, hvor hårdt det ramte ham, da hans ekskone i sin tid bad om skilsmisse.
– Jeg sad og holdt min egen lille fest. Jeg tror, at jeg var rigtig langt ude på det tidspunkt. Drak en masse, og jeg hørte en masse kærlighedsmusik. Jeg tog en Ibuprofen og tænkte, nej, jeg tager sgu bare lige en til, har Martin Brodersen tidligere fortalt til i Radio 4-podcasten “Skilsmissen.
Pernille får hilsen
Heldigvis fik han sendt en SMS til en kammerat, der endte med at reagere på ordlyden, og det blev i sidste ende hans redning i den situation.
Selv om TV-ægteskabet med Pernille ikke holdt, så har de to stadig kontakt, og de ønsker gerne hinanden tillykke med fødselsdagen.
LÆS OGSÅ: Martin fra ‘Gift ved første blik’ retter særlig kritik mod programmet: Her er DR’s forsvar
Dog har de to ikke set hinanden, siden de valgte at splitte deres ægteskab op før tid i sidste sæson af ‘Gift ved første blik’.
Werner var en ven
Sidste måned blev Martin Brodersen dog set i en noget mere trist anledning, for han deltog nemlig i Jens Werners bisættelse.
Det skyldtes, at han havde kendt dansedommeren og hans hustru i mange år igennem danseverdenen.
– Anette og jeg har gået til dans sammen og har kendt hinanden i alle årene. Vi har været barndomsvenner og boet tæt på hinanden, sagde Martin Brodersen til BILLED-BLADET.
Vi håber, at kærligheden venter derude for Martin Brodersen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!