Det er hårde ord, der kommer fra Martin Brygmanns ekskone Line Knutzon, efter han blev afsløret som krænker i en ny dokumentar om sexisme i musikbranchen.
Det har bestemt ikke været Martin Brygmanns uge, efter han mandag blev afsløret i flere tilfælde af krænkelser overfor kvindelige kolleger i musikbranchen.
Det har betydet, at han har måtte stryge flere jobs fra kalenderen, og flere bookingbureauer har trukket sig fra samarbejde med ham.
Det er faldet hans ekskone Line Knutzon, der er mor til hans to børn Frida og Ludvig, for brystet, og hun har nu delt et vredt budskab på Instagram.
– Godmorgen alle klovnemænd og især klovnedamer. I ser så triste ud i dag? Er det dårlig samvittighed over, at I chikanerer min familie og målrettet går efter børnene, skriver hun i en story på Instagram.
LÆS OGSÅ: Efter kontroversiel dokumentar: Nu rammer endnu en nedtur Martin Brygmann
LÆS OGSÅ: Kæmpe chok: Martin Brygmann er færdig i ‘Far til fire’
Klovne er triste
Her skriver Line Knutzon videre, at det “også må være hårdt at være kritisk overfor krænkende adfærd og så selv være krænker”, og slutter opslaget af med følgende tekst ledsaget af en masse hjerte emojis:
– Puha – double trouble – hav en god dag alligevel.
Teksten er delt sammen med et billede af nogle, der er klædt ud som klovne, der alle ser meget triste ud, men hvem hun egentlig hentyder til med sit opslag, er uvist.
Signe Svendsen befamlet
Martin Brygmann blev i dokumentaren afsløret i at have haft et seksuelt forhold til en 16-årig pige ud over, at han også har skrevet beskeder til andre piger på samme alder.
Desuden har han også taget Signe Svendsen på brysterne, mens hun tilsyneladende sov i et privat hjem.
I den forbindelse har Martin Brygmanns advokat Heidi Højmark Helveg også langet ud efter internetforummet Reddit, hvor rygterne har floreret om skuespillerens gøren og laden.
– Muligheden for anonymitet er stor på Reddit. Det er utroligt svært at finde ud af, hvem der står bag rygterne, siger hun i et interview med Politiken.
Martin Brygmann slog igen
DR bragte dog i første omgang ikke navnet på den “mandlige artist”, der omtales i første halvdel af dokumentaren, men i et opslag på Facebook gjorde Martin Brygmann klart, at det var ham.
Her beklagede han også sin opførsel og understregede samtidig, at programmets påstande er udokumenterede og krænker hans ære.
Hans advokat siger i den forbindelse, at hun var overbevist om, at det kun var et spørgsmål om tid, før skuespillerens navn kom frem grundet de mange spekulationer online.
Hårde ord fra Line Knutzon!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!