Foto: Anders Brohus/TV 2

Ærlige Martin fra ’Landmand søger kærlighed’: Derfor sendte jeg Louise hjem

Tirsdag aften kunne seerne følge med, da Martin H. skulle sende en pige hjem i ’Landmand søger kærlighed’.

Det var bestemt ikke nogen nem beslutning for den 36-årige landmand. Men valget faldt på Louise, og det var der en god grund til.

Det skriver BILLED-BLADET.

Foto: Anders Brohus/TV 2

– Jeg kunne ikke se Louise sammen med mig ude på gården. Hun er en fantastisk sød og sjov pige, men hendes energiniveau er for højt til mig. Hun er en anden pige, end det jeg søger – længere er den ikke. Jeg kan ikke sige noget negativt om Louise overhovedet, og vi snakker godt sammen i dag, siger Martin til BILLED–BLADET.

Efter Louise har forladt programmet, er Kristinna, Karina og Majbritt tilbage, og de tre kvinder skal nu flytte ind på gården hos Martin.

Foto: Anders Brohus/TV 2

Martin ønsker ifølge TV 2 inderligt at finde kærligheden og drømmer da også om at stifte familie:

– Hvis hun selv har børn, gør det ikke noget, men hun skal være klar på, at der skal komme minimum en mere, siger Martin til TV 2.

Du kan følge Martin og de andre landmænd i deres søgen efter kærlighed hver tirsdag klokken 20.00 på TV 2.