Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Martin Jørgensen nægter at betale milliongæld: Nu er grevinde Alexandra klar til ny retssag

Det er ikke lykkedes grevinde Alexandra at få en krone ud af eksmanden, som skylder hende flere millioner. Men hun giver ikke op.

For en uge siden kom det frem, at grevinde Alexandra stadig ventede på, at hendes eksmand, Martin Jørgensen, ville betale hende de næsten 5,5 million tilbage, som han skylder hende.

Hun hev ham i retten, men der udtalte han, at han ikke havde råd til at betale pengene tilbage.

På det tidspunkt var der ingen tvivl om, at grevinden ikke ville lade ham slippe med pengene uden kamp. Det bekræfter hun nu med endnu en retssag. Det skriver Se og Hør.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Læs også: Grevinde Alexandra hiver eksmanden Martin i retten: Vil have 5,5 millioner kroner

Læs også: Martin Jørgensens chok-melding om millionerne: Grevinde Alexandra får ikke en krone

Pengene skulle investeres

Det var i 2015, at grevinde Alexandra og Martin Jørgensen blev skilt. Det skete efter at Martin Jørgensen overførte penge til sig selv fra grevinde Alexandras konto. Mere nøjagtigt overførte han rundt regnet 5,5 millioner kroner.

Ifølge hans forklaring skulle pengene bruges til investeringer, men det endte dog aldrig med at ske.

I stedet resulterede det i en skilsmisse og en kæmpe milliongæld, som Martin Jørgensen nu efter syv år endnu ikke er begyndt at afdrage på.

Martin Jørgensen nægter at betale

Martin Jørgensen underskrev i forbindelse med skilsmissen et gældsbrev, som sagde, at han med tiden skulle begynde at afdrage på millionerne.

Men nu er der gået syv år, og Martin Jørgensen nægter at betale. Han har en månedlige løn på 50.000, men ifølge Martin Jørgensen har han altså ikke råd til at betale af på gælden.

Det betyder, at han slipper for at betale af på millionerne for nu. Men det betyder altså ikke, at grevinden lader eksmanden slippe med pengene i behold uden kamp.

Alexandra klar til ny retssag

Selv om grevinde Alexandra efter retsmødet i sidste uge stadig står uden en krone fra eksmanden, har hun ikke tænkt sig at give op.

Martin Jørgensen kan ikke begynde at afdrage på gælden nu, men om et halvt år er det igen muligt at genoptage sagen.

Og det er en mulighed, grevinden har tænkt sig at benytte sig af. Det bekræfter grevinde Alexandras presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, torsdag over for Se og Hør.

– Hun venter, til der er gået et halvt år, og så forsøger hun igen, lyder ordene fra Helle von Wildenrath Løvgreen til Se og Hør.

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook.