‘Vild med dans’-værten Martin Johannes Larsen har indsamlet 750.000 kroner i den gode sags tjeneste.
Julen nærmer sig med hastige skridt, og i mange familier er den store planlægning i gang. Hvad der skal spises, hvordan der skal pyntes op, hvem man skal holde jul med og hvad folk skal have i julegave er bare nogle af de ting, som der skal være styr på inden den 24. december.
Men for mange familier er juletiden ikke så sød, som de kunne ønske. Flere børn i Danmark vokser op i familier, hvor der ikke er råd til god mad, juletræ og gaver. Det får dem til at føle sig udenfor.
Mange forskellige organisationer forsøger at hjælpe dem, der har det svært.
Men det er ikke kun organisationer, der forsøger at hjælpe. Også mange personer – kendte som ukendte – forsøger at hjælpe andre i disse dage.
En af dem som også forsøger at gøre noget er ‘Forræder’ og ‘Vild med dans’-vært Martin Johannes Larsen.
Har samlet 750.000 kroner ind
Den populære tv-vært var onsdag morgen et smut inde i ‘Go’ morgen Danmark’ i forsøget på at samle penge ind.
Her lød det, at hvis han nåede sit mål på 750.00 kroner, så ville han lade sit hår farve som en nissehue.
Det lykkedes ham at nå det imponerende mål, og så måtte han en tur i programmets frisørstol. Her fik tv-værten i den grad farvet håret, og man er ikke i tvivl om, hvad der har været inspiration for hans nye frisure.
På Instagram kan man se et billede af tv-værtens nye frisure, og hans hår er i den grad blevet rødt nu.
Selvom Martin Johannes Larsen nåede sit mål, så fortsætter han sin indsamling, og han håber på at samle endnu flere penge ind til at kunne hjælpe andre.
Hvor er det bare sejt gået af Martin Johannes Larsen. Hans store indsats kan komme mange personer til glæde. Nu hjælpes vi ad med at takke ham for hans indsats.
LÆS MERE:
- Martin Johannes Larsen i vild forvandling for godt formål: Så mange penge blev doneret
- Martin Johannes Larsen afslører: På denne søde måde starter han hver dag sammen med hustruen