Martin Lidegaard med overraskende nyhed: Har været med til at lave hit-serien ‘Borgen’

55-årige Martin Lidegaard indtog for første gang Christiansborg i 2001, som folketingsmedlem for Radikale Venstre.

Siden da har han været minister over flere omgange, og nu har den erfarne folketingsmand brugt sin viden fra Christiansborg på en hel ny måde.

Han har nemlig været med til at skabe den fjerde sæson af den populære tv-serie ‘Borgen’, som er en fiktionsserie, der netop handler livet på Christiansborg.

I et opslag på Facebook skriver han, at han er idémanden bag den fjerde sæson af den populære tv-serie.

Ovenstående billede er fra tirsdag den 5. oktober 2021, da politikere og kongefamilien mødte op på Christiansbrog i forbindelse med folketingets åbning. På billedet ses Radikales Sofie Carsten Nielsen og Martin Lidegaard. Tirsdag 5. oktober 2021.Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix

– Jeg har altid været stor fan af TV serien Borgen. Men denne gang glæder jeg mig ekstra meget til den nye sæson – for jeg har selv været med til at lave den, skriver Martin Lidegaard i opslaget.

Eventyret startede tilbage i 2016, da han kontaktede hovedforfatteren bag serien, Adam Price, med en god idé – og den idé er nu blevet til hele det politiske tema gennem den nye sæson, som havde premiere med første afsnit den 13. februar 2022.

Der gik dog flere år, hvor Martin Lidegaard ikke troede på, at hans gode idé ville blive til noget.

– Stor var derfor min overraskelse – og glæde – da Adam for to år siden spurgte, om jeg ville være OK med, at vores oprindelige plot i stedet blev overført til en ny sæson af Borgen, skriver han i opslaget.

Siden da har han fungeret som faglig konsulent på projektet.

– Det har været en vild, spændende og inspirerende oplevelse at få lov til at følge den skabende kunst, som jeg normalt ikke har berøring med. Den nerve, faglige professionalisme og kreativitet, som hele processen kræver – og alle involverede folk har leveret

Du kan se det fulde opslag herunder:

Hvad tænker du om dette? Og skal du se med? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version