Instruktør Martin Miehe-Renard arbejder sammen med Lisbet Dahl på at udforme årets Tivolirevyen, og her vil en aktuel dokumentar snige sig ind som sketch.
Lige nu er Mads Brüggers dokumentar ‘Den sorte svane’ på alles læber med dens opsigtsvækkende afsløringer af økonomisk kriminalitet.
Det er bestemt heller ikke gået ubemærket hen hos folkene bag årets Tivolirevyen, der lige nu er ved at lægge sidste hånd på årets komiske forestilling i Glassalen.
Med til at støtte instruktør Lisbet Dahl er i år hendes mangeårige kollega Martin Miehe-Renard, der også har øje for, hvad der optager danskerne lige nu.
– Lige nu går vi og arbejder med at få vendt ‘Den sorte svane’, så vi prøver fortvivlet at finde den rigtige måde, og det er jo i sidste øjeblik, for vi er jo faktisk på plads, siger Martin Miehe-Renard til Newsner Danmark.
Men holdet er altså fast besluttet på, at dokumentaren, hvor muldvarpen Amira Smajic leverer den ene vilde afsløring efter den anden, skal med i årets revy.
Lige nu er der fire-fem forskellige forslag i spil på, hvordan det kan udspille sig, hvor Martin Miehe-Renard selv har lavet et af dem.
– Hvilket et det bliver, det ved vi ikke rigtig, men det kan du godt – du kan godt lave en god satire, slår instruktøren fast.
Amira vil have ligestilling
Hans egen tanke er lige nu at lave et hurtigt nummer, hvor en af kvinderne fra Tivolirevyen bliver klædt ud som Amira Smajic, der for en kort stund afbryder, fordi hun gerne vil slå et slag for ligestillingen.
Tivolirevyens Amira kan nemlig ikke forstår, hvorfor det i vores moderne tider kun er bankdirektører, skibsredere og milliardærer, der får lov til at snyde i skat.
Hun mener nemlig, at unge mænd med rygmærker også skal have lov til at få en bid af kagen, men Martin Miehe-Renard ved endnu ikke, om det bliver det, holdet går med, for der er også andre forslag i spil.
– Vi prøver at nå at se, om vi kan få den med, men vi har publikum på på mandag, så vi skal til at skynde os!, siger instruktøren.
Lisbet Dahl ønskede hjælp
Årsagen til, at Martin Miehe-Renard står i spidsen for Tivolirevyen i år var ganske simpelt, at den 78-årige Lisbet Dahl har meget at gabe over som kunstnerisk leder, instruktør og som skuespiller.
Derfor var det hendes eget ønske, at hun denne gang fik en makker, som hun også kunne vende ideer med og som havde noget erfaring – hvilket man må sige, at Martin Miehe-Renard har.
Vi glæder os til at se det endelig resultat af Tivolirevyen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!