Mary overrasker alle i Italien – med helt speciel detalje

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik tog i går hul på et erhvervsfremstød i Italien, der de næste par blandt andet vil fokusere på vand, energi og urbanisering.

Parret blev modtaget af Italiens præsident Sergio Mattarella og hans datter, Laura Mattarella, hvor de blandt andet var til frokost i præsidentpaladset Palazzo del Quirinale. Her strålede Mary i sin smukke hvide kjole som hun havde kombineret med et par beige sko, en broche, elegante smykker og en håndtaske.

Men senere på dagen overraskede hun alle med en særlig detalje.

Kronprinsessen overraskede de fleste, da hun og kronprins Frederik i går skulle opleve Terme Di Caracalla i Rom. De er blandt de bedst bevarede badeanstalter fra det antikke Rom.Turen derhen gik både over grus og under jorden, og det var måske derfor Mary valgte at skifte sko.

I videoen som Det danske kongehus i går lagde op på Facebook, kan man tydeligt se Marys anderledes skovalg. Hun havde skiftet de høje hæle fra Prada ud med et par sneakers fra Nike. Selvom vi ofte har set kronprinsesse Mary i forskellige former for løbesko, er det normalt i forbindelse med løb eller andre sporty events.

At Mary har et par sneakers på under et officielt erhvervsfremstød er ikke noget man ofte ser.

Den detalje overraskede mange, og det er bagefter strømmet ind med positive reaktioner over Marys overraskende valg.

Exit mobile version