Influencer og iværksætter Mascha Vang deler nu sine oplevelser med en hård og tilbagevendende sygdom, som hun lider meget under.
42-årige Mascha Vang tænker de fleste nok på som én, som er ovenpå – på sin Instagram-profil deler hun da også typisk billeder fra den røde løber, hvor hun ser godt ud, laver flotte poseringer på den røde løber og skønne rejser, ligesom hun ofte fremviser flot tøj og smukke sko på sin profil.
Men på hendes seneste opslag deler hun et mere privat emne, som omhandler hendes helbred.
– Smil, smil, smil, IK kast op, IK kast op her. Ikke nu. Et glas i hånden, og ingen bemærker noget, det er ikke første gang, det er bare smerte og kvalme – men IK kast op!. Du kan ikke se det, vel?, indleder hun sit opslag med henvisning til sin optræden på den røde løber for nylig i forbindelse med premieren på ‘Top Gun’, hvor hun fremstod smuk og ved godt helbred.
Men virkeligheden var en anden for Mascha, som på den pågældende aften var hårdt ramt af migræne:
– Mine anfald varierer meget i styrke, alt efter hvornår jeg tager medicinen. Ét af dem der mirakuløst ikke udviklede sig til en 10’er på skalaen, trods blitz og støj, var da jeg stod på den røde løber til Top Gun premieren. Jeg husker faktisk ikke alverden fra ankomsten og 2 min efter billedet var taget, fiskede jeg en Imigran migræne-næsespray op fra tasken, som heldigvis hjalp hurtigt, så det ikke udviklede sig og aftenen blev god. Det gjorde den ikke i dag.
Vil ikke have medlidenhed
Den ihærdige iværksætter har et bestemt formål med sit opslag, som allerede på få timer har fået stor opbakning:
– Jeg skriver ikke dette for gode råd eller medlidenhed, men for at minde dig om, at du ikke altid kan se på nogen hvordan de har det. Jeg er altid bange for at virke fraværende eller arrogant, fordi samtaler kan være uoverskuelige hvis noget lurer bag venstre øje, hvor min smerte sidder. Jo dårligere jeg er, jo mere smiler jeg for at dække over det, når vi er ude, skriver hun og fortsætter med en beskrivelse af sine anfald:
– Hjemme ligger jeg som regel i fosterstilling, men der er også stor forskel på styrke i anfald, eller optakt hertil, og det er ikke altid muligt at stå på benene når helvede brænder. Men nogle gange er det “kun” som at gå på gløder, og det er heller ikke rart, men muligt at komme igennem, og 5-7 timer senere ligner jeg måske en der har haft en god dag uden gener. Så selvom det måske virker ofte for dig at jeg nævner det, så er det uhyre sjældent for mig, i forhold til hverdagens virkelighed og Insta-billeder hvor jeg ofte føler jeg kun viser den halve sandhed.
Tak for at dele din erfaring, Mascha!
Vær med til at ønske hende god bedring i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!