Mascha Vang klar til ‘Vild med dans’: ‘Jeg har hørt, at det er vanvittigt hårdt’

Når den nye sæson af ‘Vild med dans’ har sit startskud til efteråret, vil tv-kendis og iværksætter Mascha Vang også være at finde på de bonede gulve.

Hun er for mange nok et meget velkendt ansigt. 42-årige Mascha Vang er nemlig kendt fra realityuniverset, og er indehaver af en af Danmarks mest læste blogs.

Det bliver derfor ikke uvant for hende at være i rampelyset, når hun deltager i den kommende sæson af ‘Vild med dans’.

Zulu Awards 2018 Mascha Vang

Til gengæld er der nogle andre ting, der godt kan bekymre kendisbloggeren omkring den forestående dansekonkurrence.

– Jeg er så småt gået i gang med at styrke min krop med lidt træning, da jeg har hørt, at det er vanvittig hårdt. Men én ting er det fysiske, og noget andet er at huske det hele. Det ved jeg simpelthen ikke, hvordan de gør, og er nok det, jeg frygter allermest – at glemme trinnene, siger hun til TV 2.

Mascha Vang er den første af de i alt 12 ny-dansere i årets sæson, der er blevet offentliggjort.

‘Vild med dans’ har premiere 10. september klokken 20.00 på TV2 og TV2 PLAY.

Spændende for dig, Mascha!

Ser du frem til at se hende på dansegulvet?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!