Som influenceren er Mascha Vang vant til at modtage mange beskeder om alt mellem himmel og jord, men nogle af de billeder hun modtager er så voldsomme, at hun nu beder folk om at stoppe med at sende dem.
Mascha Vang har delt mange ting fra sit liv gennem årene, og har aldrig været bleg for at sige sin mening om forskellige emner. Men nu har hun været nødt til at sige offentligt fra, fordi hun modtager beskeder, som hun ikke har lyst til.
Den seneste tid er der begyndt at dukke flere og flere hesteopslag hos Mascha Vang, da hun tidligere på sommeren købte en hest. At ride er en stor kilde til glæde for Mascha Vang og er samtidigt en hobby, som hun deler med datteren Hollie.
Desværre er det ikke alle billeder fra dyreverdenen, der er lige behagelige at se på. Noget som Mascha Vang har oplevet på nært hold, da hun har modtaget flere ubehagelige billeder. Derfor beder hun nu i en story på Instagram sine over 230.000 følgere om at stoppe med at sende disse billeder til hende.
– I skal være søde at stoppe med at sende mig billeder af vanrøgtede og mishandlede dyr, skriver hun og fortsætter:
– Jeg får mange henvendelser hver eneste dag, og jeg kunne have en profil udelukkende til forfærdelige ting. Men det har jeg ikke, og ønsker ikke at dele det.
Ufrivilligt eksponeret
Det er ikke kun fordi det er ubehageligt at se billeder, at Mascha Vang ikke ønsker at modtage dem.
– Min psyke er ikke til at blive ufrivilligt eksponeret for den slags konstant. Det betyder ikke, at jeg er ligeglad, det betyder, at jeg selv opsøger den slags, hvis og når jeg ønsker det, slutter hun sin story.
De grusomme billeder er dog ikke det eneste, som Mascha Vang har brugt energi på den seneste tid. I weekenden fortalte Mascha Vang, hvordan hun er blevet diagnosticeret med ADHD.
Hvor lyder det forfærdeligt at modtage den type billeder. Nu hjælpes vi ad med at dele