Mathilde fra ‘De sjældne danskere’ i vild udvikling

Der er sket et positivt fremskridt for Mathilde Fidder Andresen fra ‘De sjældne danskere’, der nu kan gå selv.

Den femårige Mathilde Fidder Andresen blev kendt igennem det populære TV 2-program De sjældne danskere, da hun er født med en sjælden og ukendt sygdom.

Mathilde Fidder Andresen er nu i stand til at gå selv.
Foto: Eddy Media/TV 2

Derfor kan hun ikke bevæge sin kæbe eller sin øjenlåg, og musklerne er meget svage, men kognitivt er hun som sine jævnaldrende, hvilket gør hende ret unik.

I sidste sæson af ‘De sjældne danskere’ var Mathilde Fidder Andresen fire år gammel og var begyndt at udvikle både sprog og personlighed.

Mathilde Fidder Andresen går

På Instagram deler hendes mor Anne Fidder Andresen nu ud af familiens og lille Mathildes liv, og her kommer det frem, at hun nu har nået en stor milepæl.

“Hun går helt selv! 20 skridt med en finger på ryggen som tryghed, det er så vildt. Ord kan ikke beskrive, hvor stolt jeg er over det her lille fine menneske”, skriver Anne Fidder Andresen.

Se videoen herunder eller klik her.

I en nyere video viser Anne Fidder Andresen ligeledes, at Mathilde nu kan gå helt uden støtte:

“Julemirakler eksisterer”, lyder det.

Se opslaget herunder eller klik her.

Mathilde Fidder Andresen var særlig

Ægteparret Anne og Thor er forældre til Viktor, der blev født i oktober 2017, og blot ni måneder efter, ventede Anne deres andet barn.

Men da Mathilde kom til verden var hun lidt af et særsyn, for ingen læger havde nogensinde set en baby som hende med de øjne, kæber og fødder.

Mathilde Fidder Andresen blev født med en ukendt sygdom, og selv om hun har været igennem fire genetiske udredninger, så er det ikke lykkedes lægerne at finde ud, hvad hun fejler.

Graviditet skulle afbrydes

Under graviditeten havde hendes forældre ellers ikke fået noget at vide, der kunne tyde på, at der skulle være noget anderledes ved fosteret, selv om nakkefolden var lidt tyk.

Faktisk havde de besluttet, at hvis moderkagebiopsien viste, at alt ikke var, som det skulle være, så ville de afbryde graviditeten.

Ved fødslen viste det sig dog, at forældrenes bange anelser var blevet til virkelighed, for Mathilde var som baby tydelig anderledes, og lægerne kunne ikke give svar på hvorfor.

Uden en diagnose var det svært for hendes forældre at finde ud af, hvad der ventede dem, og samtidig var Mathilde til rigtig mange undersøgelser, men i dag har hun altså beviseligt gjort et helt særligt fremskridt.

Hvor er det bare godt gået af Mathilde! Du er så dygtig!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Nalina og Noors mor forklarer ‘De sjældne danskere’-exit

° Konrad fra ‘De sjældne danskere’ er ramt på helbredet: Nu deler hans mor hjerteskærende tanker