Eric Charbonneau/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Matt LeBlanc reagerer på Matthew Perrys død: Deler hjerteskærende hyldest

‘Venner’-kollegaen har nu reageret på det tragiske dødsfald.

Det chokerede hele industrien og fans over hele verden, da det kom frem, at Matthew Perry var gået bort.

Og selvom flere fra ‘Venner’-universet, heriblandt skabere og skuespillere med mindre rolle, har kommenteret på dødsfaldet, så var de flestes øjne rettet mod fem særlige personer.

Seriens kerne bestod nemlig af Matt LeBlanc, Jennifer Aniston, Courteney Cox, David Schwimmer, Lisa Kudrow og Matthew Perry selv.

Og det er ingen hemmelighed, at udover at spille yderst tætte venner i den populære serie, så var de seks skuespilere også virkelig gode venner privat.

Der skulle dog gå flere dage, før der kom en reaktion fra vennerne, og den kom i form af en fælles udtalelse.

– Vi er alle fuldstændig knuste over Matthews død. Vi var mere end blot kollegaer. Vi var en familie.

– Der er så meget at sige, men lige nu har vi brug for noget tid til at sørge og bearbejde dette ubegribelige tab, lød udtalelsen.

Hylder sin bror

Nu har de første fra den indre kerne så brudt tavsheden, og den ene er Matt LeBlanc, der i serien spillede karakteren Joey, der i serien havde et særligt bånd med Matthew Perrys karakter, Chandler.

Matt har været væk fra Instagram i næsten et helt år, men er nu vendt tilbage for at dele en hyldest til sin ven og “bror”.

Artiklen fortsætter under billedet…

Matt
Matthew Perry og Matt LeBlanc. Foto: Eric Charbonneau/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Du er endelig fri

– Matthew, det er med et tungt hjerte, at jeg siger farvel. De stunder, som vi havde sammen, er ærligt talt blandt de bedste i mit liv.

– Det var en ære at dele scenen med dig samt at kunne kalde dig for min ven. Jeg vil altid smile, når jeg tænker på dig, og jeg vil aldrig glemme dig. Aldrig.

– Spred dine vinger og flyv, min bror, du er endelig fri. Masser af kærlighed.

I den venskabelige ånd har Matt valgt at afslutte sit opslag med en humoristisk bemærkning.

– Jeg går ud fra, at du beholder de 20 dollars, som du skylder mig.

Sammen med de rørende ord har han selvfølgelig også delt en håndfuld billeder fra deres tid sammen i serien.

Du kan se hans opslag og billederne herunder eller HER.

Det er aldrig let at miste en ven.

Vi sender de varmeste tanker til Matt LeBlanc.

Skriv gerne i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.