Da Matthew Perry døde, mistede verden en af sine bedste ‘Venner’.
Lørdag blev den elskede skuespiller fundet død i sin jacuzzi i sit hjem i Pacific Palisades.
Hans død kommer efter et opsigtsvækkende Instagram-billede, hvor han bare få dage før sidder i den samme jacuzzi.
Selvom han mest er kendt for sin sarkastiske humor i rollen som Chandler Bing i ‘Venner’, startede 54-årige Matthew Perry sin karriere i tv-serien ‘Second Chances’ fra 1987 og dens efterfølger ‘Boys will be Boys’.
Han blev født i 1969 af en canadisk mor og en amerikansk far og fik sin filmdebut i filmen ‘A Night in the Life of Jimmy Reardon’ fra 1988, der også har den afdøde River Phoenix på rollelisten.
Han var siden med i andre tv-shows som ‘Growing Pains, Sydney’ med Valerie Bertinelli og ‘Beverly Hills 90210’.
Hans store gennembrud kom som den sarkastiske Chandler i ‘Venner’, en rolle han spillede i alle ti sæsoner som showet løb fra 1994 til 2004.
Hans årtier lange karriere inkluderede hovedroller i den romantiske komedie ‘Fools Rush In’ med Selma Hayek fra 1997, og i 2000 og 2004 spillede han sammen med Bruce WIllis i ‘The Whole Nine Yards’ og efterfølgeneren ‘The Whole Ten Yards’.
En personlig kamp
Matthew Perry, som ikke var gift eller havde børn, havde en lang historie med stof- og alkoholmisbrug og har været i afvænning 15 gange.
Hans giftige forhold til alkohol startede, da han som 24-årig blev castet i ‘Venner’.
– Jeg kunne håndtere det på en måde. Men da jeg var 34, var jeg virkelig ude i mange problemer, sagde Matthew Perry til People.
– Men der var år indimellem, hvor jeg var ædru hele tiden. Sæson 9 var det år, hvor jeg var ædru hele vejen igennem. Og gæt lige, hvilket år jeg blev nomineret for bedste skuespiller? Jeg tænkte, “Det burde fortælle mig noget”.
I sin bog fra 2022 ‘Friends, Lovers and the Big Terrible Thing’, åbner han op om sine problemer med misbruget. Matthew Perry fortæller, at han fik 14 operationer for at rette op på de problemer, som hans alkohol- og opioidemisbrug påførte hans mave.
I 2018 var han tæt på at miste livet, fordi hans tyktarm bristede. Han var to uger i koma og fem måneder på hospitalet og skulle efterfølgende bruge en kolostomipose i ni måneder.
Da han talte med People på det tidspunkt sagde han, at han skulle være glad for at være i live.
– Lægerne fortalte min familie, at jeg havde to procent chance for at overleve, fortalte Matthew Perry.
– Jeg blev sat til en ECMO-maskine, som trækker vejret for dit hjerte og dine lunger. Det er en sidste chance. Ingen overlever det.
Han talte med stor kærlighed om den støtte, som hans venner fra serien gav ham – både i de gode og dårlige perioder. Nogle så slemme, at han prøvede at skjule, hvordan han havde det.
Han sagde, at hans kollegaer var “meget forstående og de var tålmodige”.
– Det var som pingviner. I naturen, hvis en pingvin er syg eller meget såret, begynder de andre pingviner at støtte op og hjælpe. De går rundt om den, indtil pingvinen kan gå selv. Det var det, som holdet gjorde for mig, sagde Matthew Perry.
Hans bog er som en kærlighedserklæring til livet:
– Der var fem mennesker, som blev tilknyttet en ECMO-maskine den nat, og de fire andre døde, mens jeg overlevede… Så det store spørgsmål er, hvorfor? Hvorfor var det mig? Der er nødt til at være en grund.
Hans død
Desværre var hans tid på denne jord kort.
Lørdag den 28. oktober skulle stjernen have spillet pickleball få timer før sin død. Efter spillet sendte han sin assistent ud på ærinder, mens han smuttede i jacuzzien, som er i hans hjem.
Ifølge TMZ ankom hjælpen til Matthew Perrys adresse efter et kald om et hjertestop. Det er uklart, hvem der ringede efter hjælp.
Matthew Perrys spillepartner har siden sagt, at hun så nogle skræmmende tegn ved skuespillerens helbred få timer før han døde.
The Mirror skriver, at en kilde tæt på pickleball-partneren skulle have udtalt følgende:
– Jeg talte med kvinden, som han spillede med den morgen og alle morgener. Hun var i chok, var vild med Matt… hun sagde, at han havde været træt i dag og den seneste uge. Mere end normalt. Han spillede i en time og tog så hjem.
Kilder siger, at der ikke er blevet fundet stoffer på stedet og at der ikke ser ud til at være begået noget kriminelt.
Efter nyheden om hans død har hans ‘Venner’-kollegaer Jennifer Aniston, Courtney Cox, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc og David Schwimmer sørget i stilhed, da de endnu ikke har lavet en hyldest.
Maggie Wheeler, som spillede hans meget nasale kæreste Janice i ‘Venner’, skrev en sød besked på Instagram, hvortil hun delte et gammelt billede af de to.
– Sikke et tab. Verden vil savne dig, Matthew Perry. Den glæde som du bragte så mange i dit alt for korte liv vil leve videre. Jeg er så taknemmelig for alle de øjeblikke, vi har delt.
I Canada delte Prime Minister Justin Trudeau også en hyldest til den værdsatte skuespiller, hvis mor arbejdede som pressesekretær for sin far, den tidligere Prime Minister Pierre Trudeau.
Justin Trudeau og Matthew Perry gik i skole sammen.
– Matthew Perrys død er chokerende og trist. Jeg vil aldrig glemme de lege, vi plejede at lege i skolegården og jeg ved, at mennesker verden over aldrig vil glemme den glæde, som han gav dem. Tak for alle de gode grin, Matthew. Du var elsket – og du vil blive savnet, skriver Justin Trudeau.
Under en uge før sin død delte den Emmy-vindende skuespiller et billede af sig selv, hvor han slappede af i sin jacuzzi, mens byens lys kunne ses i dalen under ham, mens månen kiggede frem mellem skyerne.
– Åh, får det varme vand der hvirvler omkring dig ikke til at have det godt? Jeg er Mattman, skrev han til billedet.
Det var hans sidste opslag.
Fans har delt meget følelsesladede kommentarerer, hvor de husker den dygtige skuespiller, hvis komik bragte glæde til så mange mennesker.
En skriver:
– Jeg overlevede en meget stressende tid takket været ham og resten af banden. Det føles som at miste en ven, gør det ikke?
En anden skriver:
– Utroligt. Ikke engang ‘Venner’ kan få os til at få det bedre…
En tredje skriver:
– Vi har mistet en ven i dag.
Hvil i fred, Matthew Perry. Så mange af os er vokset op i dine stuer og du vil blive savnet.