Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Medie afslører: Janni Ree har holdt detalje skjult for offentligheden

Det er ikke alt, som Janni har sagt videre til medierne, viser det sig.

Hun har aldrig været bleg for at dele ud af diverse detaljer fra sit privatliv.

Egentlig kan man godt sige, at hun endte med at gøre en karriere ud af det, hvilket også ses tydeligt på titlen som “forsidefrue”.

Den seneste tid har Janni så atter været tilbage på landets forsider i forbindelse med skilsmissen.

Selvom hun også her har delt flere private detaljer, så kan Ekstra Bladet nu afsløre, at der er en særlig detalje, som hun ikke har delt.

Det hele tog noget af en drejning for nylig, da den seneste afsløring kom frem i skilsmissen.

I noget tid havde der været skriverier om, at Janni havde fundet sig en ny kæreste, men dette afviste hun blankt.

Hun krøb dog efterfølgende til korset og indrømmede, at manden faktisk var mere end blot en god ven, og så fik vi også mere at vide om ham.

Der var nemlig tale om den seks år yngre advokat Jeppe Stokholm, der er bosat i Schweiz.

Siden skilsmissen blev meldt ud, har Janni flere gange stået frem for at udtale sig om den.

Eksempelvis anklagede hun Karsten for løftebrud, da hun fortalte, at han skulle have smidt hende ud af Vedbæklund, hvortil han angiveligt skulle have fået skiftet låsene.

Flere gange har Janni også refereret til det såkaldte skilsmissebrev, hvori hun skulle have fortalt Karsten, at hun ville skilles, og om han ikke ville være sød at sætte hende fri.

Nu har Ekstra Bladet fået indsigt i brevet, og det viser sig, at forsidefruen har holdt en særlig detalje skjult for offentligheden.

Artiklen fortsætter under billedet…

Janni
Janni Ree. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

“Tigget” om penge

Ifølge mediet er det rigtigt, at Janni beder Karsten om at sætte hende fri, men i samme sætning skulle den tidligere model hertil også have “tigget” ham om penge, skriver de.

– “Hvis du elsker mig, lader du mig gå og hjælper mig økonomisk, så jeg kommer videre med en bolig til hundene og mig. Og lidt på lommen”, skulle der stå i brevet, skriver Ekstra Bladet.

Til mediet udtaler Janni, at hun aldrig har bedt Karsten om et hus, men blot om han ikke vil overholde det, som han skulle have lovet hende.

 

Læs mere om...