I et nyt interview fortæller hertuginde Meghan nu mere om den svære periode som kongelig, hvor hun var påvirket af tanker om selvmord.
Det har ikke altid været let at forelske sig i en prins for den 43-årige hertuginde Meghan, der tilbage i 2016 første gang stiftede bekendtskab med prins Harry.
Selv om kærligheden imellem dem hurtigt tog fart, så viste alt sig ikke at være lutter fryd og gammen for den tidligere serie-skuespiller.
Hun viste sig nemlig at få en svær entré ind i den britiske offentlighed og kongehuset, og det endte med at gå ud over hendes mentale helbred.
Ægteparret vil hjælpe
Det fortalte hun åbent i et interview med talkshowværten Oprah Winfrey tilbage i 2021, hvor hun overraskede mange ved at fortælle, at hun havde lidt af svære selvmordstanker.
Med egne ord ønskede hertuginden “bare ikke ønskede at være i live mere”, og det var en klar tanke, der konstant rumsterede hos hende, mens hendes mand ikke kunne gøre andet end at holde om hende.
Prins Harry har også siden talt åbent om, hvor svært det var for ham, at hustruen kæmpede med sin psyke i dokumentaren ‘Harry & Meghan’.
Nu har ægteparret stået frem i et nyt interview og har fortalt, hvordan de nu vil gøre det til deres mission at hjælpe familier med børn, der er påvirkede af mobning over de sociale medier.
– Jeg har virkelig ridset i overfladen af min oplevelse, men jeg tænker, at jeg aldrig vil ønske nogen andre at have det sådan, og jeg ønsker ikke at andre skal udtænke sådanne planer, siger hun i ‘CBS Sunday Morning’.
LÆS OGSÅ: Kate Middleton var “jaloux” over Meghan Markles popularitet, hævder royal ekspert i ny bog
LÆS OGSÅ: Prins Harry nægter at tage Meghan Markle med til Storbritannien: Her er den triste årsag
Andre skal hjælpes
Hertuginden fortæller samtidig, at en del af hendes helingsproces har været at være åben omkring sin oplevelse, og at det nu er hendes ønske, at ingen vil blive mødt med vantro ved at dele.
Det har også været vigtigt for Meghan at understrege, at oplevelsen har været det værd for hende, hvis den kan gå hen og hjælpe andre ved at sætte fokus på folk i risiko for selvmord.
De har nu til hensigt at danne The Parents Network via Archewell Foundation i et toårigt pilotprogram til gavn for forældre i USA, England og Canada.
Det er også med tanke på ægteparrets egne børn på tre og fem, at de nu har valgt at sætte fokus på det sårbare emne, fordi alle forældre ønsker at beskytte deres børn.
Modige ord fra hertuginde Meghan!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!