Meghan Markle deler besked efter begravelsen: Menes at have sendt brev til kong Charles

Efter dronning Elizabeths begravelse skal Meghan Markle angiveligt have bedt om et møde med kong Charles på tomandshånd.

Det er ingen hemmelighed, at prins Harry og hans hustru Meghan har skabt en del kurrer på tråden i deres forhold med den britiske kongefamilie de seneste år.

Selv om ægteparrets kærlighed er stor, så har Meghan Markles entré i det britiske kongehus bestemt ikke været let.

Derfor er forholdet mellem prins Harry og hans far og bror heller ikke helt så varmt, som det har været, efter han trådte ud af kongehuset i 2020.

Foto: Shutterstock

Meghan vil have møde

Nu hvor dronning Elizabeth er begravet, ser det dog ud til, at der måske er anledning til en større forsoning.

Meghan Markle skal i hvert fald angiveligt have bedt om et møde med sin svigerfar, kong Charles ifølge Daily Stars kilder.

Det er den kongelige kommentator Neil Sean, der har opsnuset historien om, at Meghan Markle nu forsøger at gøde olie på de oprørte vande.

Brevet er formelt

Det sker igennem et formelt brev, hvor hun forsøger at forklare sine bevæggrunde bag det, som hun og prins Harry har sagt og gjort igennem de seneste år.

Dette skal efter hendes ønske ske, inden hun og ægtemanden drager tilbage til deres bopæl i USA.

Ifølge den kongelige eksperts vurdering, mener han dog, det er usikkert, om mødet nogensinde kommer til at finde sted.

Brødrene klar til forsoning

Det er almindelig skik, at man formelt beder om at mødes med den britiske konge igennem et brev, men derfor ser han det stadig som et modigt træk fra hans svigerdatter.

Men det er ikke kun kong Charles, som ægteparret ønsker at favne men også prins William og hans hustru, hertuginde Catherine ifølge forlydender.

De fire har tilbragt en del tid sammen i forbindelse med begravelsen, og måske kan det lede til en forsoning.

Den britiske forfatter Andrew Morton, der i sin tid skrev en biografi om prinsesse Diana, har da også tidligere sagt, at striden mellem brødrene, ville have smertet deres mor.

Vi håber på det bedste for kongefamilien!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!