Prins Harry og hans hustru Meghan er lige nu på en officielt besøg i Marokko. Her fik hertuginde et ekstra minde med hjem.
Prins Harry og hertuginde Meghans ansigter prydes af ekstra store smil for tiden. Parret skal snart være forældre, og når man ser på den smukke hertuginde, ser alt ud til at skride regelmæssigt frem. Hvornår Meghan præcist skal nedkomme er ikke meldt officielt ud, men det bliver ifølge hoffet “en gang i foråret”.
Inden fødslen kan Harry og Meghan dog lige nå et sidste officielt besøg, og har et tre dages besøg i Marokko. Under besøget bliver der blandt andet sat fokus på pigers adgang til skole i alderen 12-18 år. Piger og kvinders rettigheder er noget som står Meghans hjerte nært, og som hun er en stor fortaler for. Derfor har parret været ude og besøge en kostskole for piger. Skolen hører under organisationen Education For All, der støtter piger i udkantsområder med at få en uddannelse.
Besøget fandt sted i byen Asni ved Atlasbjergene, men det var en helt særlig detalje ved besøget som fangede folks opmærksomhed.
Gravide Meghan, der af mange medier skydes til at være i syvende måned, fik lidt ekstra lykke med på vejen, da hun deltog i en henna-ceremoni. Her fik hun en henne-tatovering på sin venstre arm, der ifølge Daily Mail hyldede hendes graviditet. Den blev påført af den 17-årige skoleelev Samira, der har boet på skolen i seks år, og hun gjorde sig meget umage for at lave det smukke blomstermotiv helt perfekt.
Blomsterne i den midlertidige tatovering skulle forestille blomsterne fra Paradisets have.
Det var dog ikke den eneste hyldest, som Meghans gravide mave modtog. Der blev også sunget en lokal lykkebringende sang af de lokale kvinder, da hun ankom til stedet.
https://www.instagram.com/p/BuTzTu4lGCa/
Hvad mener du om Meghans tatovering? Kom gerne med din holdning i kommentarfeltet.