Det er kun de færreste, der oplever at vokse op midt i rampelyset og være barn af en af verdens mest kendte skuespillere.
Det lægger uden tvivl et kæmpe pres på barnet helt fra starten af at følge i sin fars eller mors fodspor og vælge en lignende karriere som dem.
Og når det kommer til Hollywood-stjernen Mel Gibsons søn Milo, er det netop noget, som han har valgt at gøre. Han har fulgt i sin berømte fars fodspor på flere måder, og den slående lighed mellem dem i dag er virkelig utrolig.
Når det kommer til det at have en stor familie i Hollywood, er der få, der når op på Mel Gibsons niveau. Den Oscar-belønnede skuespiller og instruktør har gennem årene fået 9 børn – nærmere bestemt to døtre og syv sønner.
Sammen med sin ekskone Robyn Denice Moore fik Mel sine syv første børn: Hannah, tvillingerne Edward og Christian, William, Louis, Milo og Thomas.
År senere fik Mel Gibson to børn mere med to forskellige kvinder. I 2009 fik han sin anden datter, Lucia Gibson, sammen med den russiske sangerinde Oksana Grigorieva. Otte år senere kom Mels yngste barn, Lars Gerard Gibson, til verden – en søn han har sammen med kæresten Rosalind Ross.
Ja, stjernen har uden tvivl en af Hollywoods største børneflokke, og især ét af hans børn har valgt at træde direkte i sin berømte fars fodspor.
Milo Gibson – søn af Mel Gibson
Den 16. november 1990 blev sønnen Milo Gibson født. Han er den næstyngste i den store børneflok og flyttede som 3-årig til Californien med hele familien.
At vokse op i Hollywoods stjerneregn får nok mange til at tænke, at Milo allerede fra en tidlig alder voksede op i et privilegeret hjem. Men for Mel og hans ekskone Robyn var det vigtigt, at børnene skulle vokse op som helt almindelige børn.
– Det var ikke en kendisbarndom. Vores forældre holdt os væk fra den slags verden, har Milo Gibson sagt til The Australian. – For jeg er overbevist om, at det ændrer mennesker.
– Vi voksede ikke op med Hollywood-livsstilen. Jeg gjorde stort set alt andet end at forfølge en karriere som skuespiller; jeg ville arbejde med rigtige mennesker.
Og Milo have absolut ikke lyst til at prale med, at hans far var Mel Gibson. Han ville møde mennesker, der havde et oprigtigt ønske at lære ham at kende, som han var, og ikke prøvede at blive venner med ham udelukkende på grund af hans berømte far.
– Jeg tror, man lærer at … læse signaler? Ja. Jeg kan ikke så godt lide at fortælle folk det, men mange af mine venner ved det allerede, og de er ligeglade. De er venner med mig, fordi de er venner med mig, sagde han dengang.
Da han selv valgte at gå i sin fars fodspor, var det langt fra en selvfølge.
Sådan ser Mel Gibsons søn Milo ud i dag
Efter endt uddannelse arbejdede Milo som privat massageterapeut, inden han gik videre til at uddanne sig som elektriker.
Men et sted i baghovedet lå alligevel en nysgerrighed og en længsel efter at prøve kræfter med skuespillet.
– Min far har altid været en stor fortaler for, at man skal gøre det, man kan lide at gøre, og blive ved med at prøve nye ting og udforske nye muligheder, så længe man laver det, man elsker, fortalte Milo Gibson til The Hollywood Reporter.
– Og det gjorde jeg. Jeg havde mange forskellige jobs, men det var ikke noget, jeg ville lave resten af mit liv. Jeg har en virkelig stor passion for skuespil, og jeg elsker det virkelig.
Startskuddet på skuespillerkarrieren kunne ikke have været bedre. Milo Gibson debuterede side om side med sin berømte far i filmen Hacksaw Ridge.
Gennem årene har han spillet med i en række film som The Outpost og Clawfoot.
Noget, som den nu 34-årige Milo stadig værner ekstra meget om trods sin succes, er privatlivet. Han har været gift siden 2023 med Katrin Gibson, som han har et barn med. Milo virker ikke til at være interesseret i at afsløre yderligere detaljer om sit privatliv.
Så skønt at se, at du følger i din fars fodspor, Milo! Vi håber at se meget mere til dig fremover!