Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Melvin fejret med stor fest: ‘Jeg fylder 30 med det største smil’

Den populære komiker og skuespiller, Melvin Kakooza, kunne fejre sin 30 års fødselsdag tirsdag den 12. oktober.

I den anledning har han delt et opslag på Instagram, hvor han har photoshoppet et billede af sig selv som voksen og som barn.

– Hvis jeg kunne give et godt råd til lille Melvin så ville det være “vær tro mod dig selv” for sikken en rejse livet har været, med op- og nedture! Heldigvis flest opture!, skriver han.

Det har da også været noget af et begivenhedsrigt år for skuespilleren.

Landskamp Danmark-Israel, VM-kvalifikation, Parken Melvin Kakooza. Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Først kom det frem, at den dengang 29-årige Melvin Kakooza skulle være barselsvikar som x-factor vært, mens Sofie Linde skulle passe sin nyfødte datter. Men den plan ændrede sig pludseligt og dramatisk for standup-komikeren.

Efter længere tids dunkende hovedpine var han blevet undersøgt, og lægerne fandt en tumor i hjernen, som skulle opereres ud.

Den store operation satte sine spor, og skuespilleren havde en svær og lang genoptræningsperiode.

I dag har han det godt, og han kunne i juni afsløre, at der ikke er mere tumor tilbage.

Derfor kunne han også fejres med god samvittighed, da han trådte ind i sine 30’ere.

– Jeg runder de 30 med det største smil fordi jeg ved det bedste stadig venter! Tusinde tak for alle hilsnerne, de har varmet, hver og en!! ❤❤, skriver han.

I samme opslag fortæller han også, at han blev fejret med en brag af en fest i lørdags.

Du kan se det fulde opslag og det søde billede på Instagram ved at klikke her.

Stort tillykke med den store dag. Hjælp os gerne med at sende en hilsen til Melvin i kommentarfeltet på Facebook.