Den anerkendte komiker og skuespiller, Melvin Kakooza, har længe stået i rampelyset med sin skarpe humor og charmerende måde at være på.
Men bag facaden af latter gemmer der sig en fortid præget af smerte og traumer.
For han var blot 11 år gammel da hans far, som var alkoholiker, forlod ham og hans mor.
I et nyligt interview i DR-programmet ‘I Hjernen på Stjernen’ åbner han op om sin barske opvækst, og de efterfølgende mentale udfordringer, han har måttet overvinde.
– Det var til tider et meget voldeligt hjem at være i. Der var sådan lidt bundet en frygt op på min far, siger komikeren til DR.
Han forklarer, at han sidenhen har haft en form for PTSD, som han stadig den dag i dag på arbejde på og kæmpe med.
Læs også: Ærlige Melvin Kakooza taler ud om svær barndom: Her er hans stærke ord om farens svigt
Hårdt liv
32-årige Melvin Kakooza er blandt andet kendt for programmer såsom ‘Sunday’, ‘Helt sort’ og ‘Stormester’.
Han er desuden en anerkendt komiker, som vandt DM i stand-up comedy i 2017.
Men selvom det udadtil virker til, at alt køre på skinner for den dygtige tv-vært, så har han haft en del modgang i sit liv.
I 2021 så han eksempelvis frem til at være barselsvikar for Sofie Linde, som vært på ‘X-Factor’, men den tjans måtte han vinke farvel til, da han lige pludselig blev alvorlig syg.
Melvin er kendt for at kunne kombinere humor med dybde, og han har formået at skabe sig en markant position i underholdningsindustrien med sin evne til at berøre og underholde sit publikum på samme tid.
Han har ingen kontakt til sin far i dag.
Hjælp os gerne med at sende ham en venlig hilsen i kommentarfeltet på Facebook.