Melvin Kakoozas søde gestus: Rakte ud til 14-årig dreng i nød

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Den folkekære komiker og TV-vært Melvin Kakooza kom en ung dreng til undsætning, da han ivrigt søgte hjælp gennem internettet.

Det var en stor overraskelse for 14-årige William Evans, da der tikkede en besked ind i hans indbakke fra komiker Melvin Kakooza.

Håbefulde William Evans bad om hjælp på internettet, da han havde gang i et helt særligt projekt.

Men han havde altså ikke troet, at selveste Melvin Kakooza ville komme ham til undsætning. Det skriver Se og Hør.

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Et helt særligt projekt

Det hele startede med en fødselsdagsfest, som William Evans var blevet inviteret til.

Her besluttede han sig for, at han ville klædes ud som sangeren og rapperen Gilli. Men for at planen skulle lykkes, manglede han en fed bil, som han kunne ankomme til festen i.

Derfor skrev han et opslag på Facebook, hvor han spurgte, om nogen kunne hjælpe med det særlige projekt.

Melvin Kakooza så opslaget

Opslaget nåede vidt omkring. Men det var efter at Anders Hemmingsen delte opslaget med sine 1,3 millioner følgere, at det for alvor fik opmærksomhed.

Melvin Kakooza var en af dem, der så opslaget, og han valgte altså at række ud til William, da han mente, at han godt kunne hjælpe den unge dreng i nød.

Nu har William Evans og Melvin Kakooza altså en aftale i kalenderen.

– Vi har en aftale. Han kommer og henter mig i en Range Rover Sport, fortæller den 14-årige Gilli og Melvin Kakooza-fan, William Evans til Se og Hør.

Læs også: Peter Ingemann kommer med stor nyhed: Efter populært TV-program

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

Exit mobile version