Det er planen, at Sussi Nielsen spiller videre med bandet Sussi & Drengene, selv om Leo Nielsen nu er alvorligt syg og muligvis ligger for døden.
Det er en rigtig trist tid for ægteparret Sussi og Leo, for lige nu ligger Leo Nielsen på sygehuset med svigtende lever, nyre samt mave-tarm system.
Han er slet ikke ved bevidsthed, og Sussi Nielsen har delt med offentligheden, at det er et spørgsmål om dage, før han går bort.
Men heldigvis er planen for hendes fortsatte musikalske virke klar, for hun spiller videre med bandet Sussi og drengene.
– Heldigvis nåede Leo at høre os i øvelokalet, og han sagde, at der herskede en fantastisk energi i det, vi laver. Han var begejstret, siger Sussi Nielsen til kendte.dk.
Trioen er dannet
Sangerinden fortæller også, at hendes døende mand faktisk glædede sig til at være en hjælp ved at komme med nogle gode tips til den nye trio.
Sussi & drengene består af Thomas Ehrenreich, der spiller trommer, mens Kim Karmark Petersen underholder på keyboard.
Trioen har allerede været ude at spille i januar, mens Leo Nielsen har kæmpet med at komme på fode efter en operation for tarmslyng.
Leo Nielsen kan stadig høre
Siden lørdag har Sussi Nielsen besøgt sin mand hver dag på Hjørring sygehus, hvor hun taler til ham fra sengekanten.
Til trods for hans alvorlige tilstand, mener personalet nemlig, at han stadig godt kan høre, hvad hun siger.
Sussi Nielsen er ked af, at han nu ikke kommer til at leve sit liv på den anden side af sin travle musikkarriere, fordi hans tilstand blev forværret.
Sussi og Leo har dannet par, siden de var 15 år gamle men har aldrig fået børn sammen.
LÆS OGSÅ: Sønderknust Sussi: Deler nye detaljer om den morgen, Leo blev indlagt
Vi glæder os til at høre mere!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!