Det er seks år siden, at ‘Badehotellet’-stjernen Merete Mærkedahl friede til sin kæreste, men brylluppet er stadig ikke blevet en realitet.
Ved premieren på ‘Kinky Boots’ i København delte skuespillerinden sine tanker omkring den uafklarede situation og det længeventede bryllup med Newsner Danmark.
– Ting tager tid. Det skal være på det rette tidspunkt, det skal vi bare lige finde af, hvornår skal være, forklarede Merete Mærkedahl om den langvarige ventetid på brylluppet.
Skuespilleren er forlovet med Anna Windfeld, og de har sammen to børn.
Under interviewet antydede hun til, at der kunne være forskelle i deres personligheder, der spiller ind:
– Måske er det også fordi, vi begge to er stenbukke, og måske kan vi heller ikke helt præcist finde ud af, hvordan det skal være endnu.
Hvad er det, I ikke kan blive enige om?
– Alting, svarer Merete Mærkedahl kort og godt med et glimt i øjet.
Med den udmelding tyder det på, at det ikke bliver helt let at finde ud af, hvornår eller hvordan de skal fejre deres kærlighed.
Det kommer når det kommer
Merete Mærkedahl fangede danskernes hjerte som stuepigen Otilia i den populære TV 2-serie ‘Badehotellet’, der har præmiere med finalesæson i marts måned.
Og selvom det kører for hende på den professionelle plan, hvor hun har gang i et hemmeligt projekt, hun endnu ikke kunne afsløre, er der nogle udfordringer, når det kommer til den store kærlighedsfest i privatlivet.
Men Mærkedahl er ikke bekymret, for hun mener, at de har styr på det, der rent faktisk betyder noget.
– Det vigtigste er bare, at vi rigtig gerne være sammen, og jeg havde lyst til at fri til hende på det tidspunkt, og hvornår der så skal holdes et bryllup eller en kærlighedsfest, eller hvad det nu skal være, det kommer nok, når vi får tid og lyst. Og det har der bare ikke været indtil nu, forklarer hun.
Dårlig til store fester
Det er ikke kun bryllupsfester, som skaber udfordringer eller sommetider kan virke skræmmende for skuespilleren.
For ikke så længe siden, fyldte hun rundt, og der var heller ikke planlagt hverken det store eller det vilde.
– Jeg er generelt ret dårlig til at holde store fester. Jeg er også fyldt 40 år under raderen. Jeg har noget med store forsamlinger på en måde, siger hun til Newsner Dammark.
Mærkedahls frygt for store forsamlinger kan dog være et problem, hvis parret ønsker at invitere deres nærmeste til deres store kærlighedsfest:
– Jeg har så mange, jeg gerne vil have med (til bryllupsfesten red.), og jeg har en absurd stor familie, så lige pludselig bliver det uoverskueligt på en eller anden måde, siger hun.
Vi ønsker held og lykke til parret med deres bryllupsfest. Hvad tænker du om, at de har været forlovet i seks år, men der endnu ikke har været et bryllup?
Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.
Hvis du er vild med Otilia fra ‘Badehotellet’, så del også gerne artiklen, så vi sammen kan hylde denne fantastiske skuespiller for hendes flotte arbejde.