Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen fejrer bryllupsdag: Deler sødt billede fra sit bryllup

I dag er en helt særlig dag for Danmarks statsminister. Hun kan nemlig fejre bomuldsbryllup med ægtemanden Bo Tengberg.

Der er kærlighed i luften hos Mette Frederiksen i disse dage. I dag fredag kan landets statsminister nemlig fejre, at det var to år siden hun sagde ja til Bo Tengberg.

Her overraskede hun og ægtemanden mange danskere, da de den 15. juli 2020 blev gift i Magleby Kirke.

Brylluppet var dengang blevet udskudt, da der kom en valgkamp i vejen, og det var også lige før, at selve brylluppet var i fare igen, da et vigtigt EU-topmøde faldt på den dag, hvor de skulle have været gift for to år siden.

Derfor blev brylluppet flyttet til en onsdag, og parret kan nu nyde deres anden bryllupsdag.

– For præcis to år siden sagde vi ja til hinanden. Der er ikke noget større end kærligheden, og jeg er hver eneste dag taknemmelig over at leve i kærlighed med ham her, skriver hun til et billede fra brylluppet, hvor de to står hånd i hånd.

Begge parter har været gift før, og har hver to børn fra deres respektive tidligere forhold.

For præcis to år siden sagde vi ja til hinanden❤️ Der er ikke noget større end kærligheden, og jeg er hver eneste dag taknemmelig over at leve i kærlighed med ham her.

Posted by Mette Frederiksen on Thursday, July 14, 2022

Stort tillykke med bryllupsdagen. Nu hjælpes vi ad med at ønske parret alt det bedste fremover.

 

Læs mere om...