Foto: Shutterstock

Mette Frederiksen om slettede sms’er: ‘Jeg blev rådgivet til at slette dem’

Onsdag eftermiddag kom det frem, at Statsminister Mette Frederiksen har haft en indstilling på sin mobiltelefon, der betød, at alle hendes sms’er automatisk blev slettet efter en måned.

Nu fortæller ministeren, at hun blev rådgivet til at slette sine sms’er.

– Jeg er blevet rådgivet i Statsministeriet til af sikkerhedshensyn at have automatisk sletning af mine sms’er slået til, og det har jeg valgt at efterleve, siger hun til TV 2.

Hun kan dog ikke fortælle om, hvornår den funktion præcist blev slået til.

Foto: Shutterstock

Regeringenen besluttede at aflive millioner af mink i Danmark, fordi coronavirus var muteret blandt mink og havde spredt sig til mennesker.

Minkkommissionen har sidenhen haft til opgave at kulegrave regeringens håndtering af minksagen.

Ifølge TV 2’s oplysninger har kommisionen forsøgt at genskabe statsministerens sms-korrespondance, men uden held.

Det betyder, at kommissionen ikke kan undersøge dele af kommunikationen i dagene op til, at regeringen, med Mette Frederiksen i spidsen, besluttede at aflive de mange millioner mink i Danmark.

Afhøringen af statsministeren i forbindelse med sagen vil finde sted den 9. december.

Hvad tænker du om hendes forklaring? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.