Det er en stor ting, som skuespilleren vil have stoppet.
I Danmark er det muligt at købe alkohol med en alkoholprocent på 16,5 %, når du er 16 år gammel, hvorimod du skal være 18 år gammel, hvis du skal købe alkohol, der har en alkoholprocent på 16,5 procent og derover.
Men det skal simpelthen være slut nu. I hvert fald hvis du spørger skuespilleren Mia Lyhne.
Og det er altså ikke blot en tanke, som ‘Klovn’-stjernen går rundt med derhjemme. Hun har nemlig valgt lige at gå det stykke videre for at lade sin mening blive hørt.
Mia står nemlig som medstifter af et nyt borgerforslag, der har fået titlen ‘Stop for salg af alkohol til børn under 18 år!’.
Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge borgerforslaget så ses det altså stadig, at de danske unge drikker mere og mere.
– Danske unge har den mest usunde alkoholkultur i hele Europa – og undersøgelser viser at danske unge nu er begyndt at drikke endnu mere. Det har store konsekvenser for den enkelte og for vores samfund – personligt og økonomisk.
Mia Lyhne har da også selv uddybet, hvorfor hun er medstifter af forslaget.
Artiklen fortsætter under billedet…
Vi skal hjælpe de unge
Det har hun gjort over for netop Ekstra Bladet.
I en besked til mediet har hun forklaret, at hun ikke har et eneste argument for ikke at hæve grænsen.
Således forklarer hun, at børns hjerner ikke er færdigudviklede, før de er 20 plus, og selv Sundhedsstyrelsen råder unge til at vente, til de er 18 år.
Tilbage i 2004 valgte man at hæve grænsen for 15 til 16 år og med det steg debutalderen også, fortæller Mia Lyhne.
– I lande, som har en højere aldersgrænse, er debutalderen højere. Over 50 procent af danske unge drikker på en måde, de ikke har lyst til. Vi skal hjælpe dem, og det gør vi ved at gøre det svært og sende et stort politisk signal, lyder hendes svar til mediet.
Kommer med flere argumenter
Hertil kommer skuespilleren og hendes medstiftere også med følgende argumenter i deres forslag.
– Det vil minimere følgesygdomme, som kræft, hjertekarsygdomme mv. og herigennem bidrage til et stærkere sundhedssystem og mindske ventetiden på sygehusene. Forebyggelse af alkohol har store ressourcemæssige potentialer som Danmark har brug for at indfri i sundhedssystemet.
– Det vil minimere antallet af unge kommer til skade, oplever vold eller får overskredet deres seksuelle grænser, i forbindelse med alkohol.
– Det vil udskyde unges alkoholdebut, for bedre sundhed og minimere risiko for senere misbrug.
I skrivende stund har borgerforslaget omkring 500 underskrifter. Det kan underskrives frem til 31. marts 2024.
Du kan læse mere om det HER.
Hvad tænker du om Mia Lyhnes opråb? Skriv din mening i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.