Michael Dyrby bryder tavsheden: Fik professionel hjælp efter TV 2

Lars Løkke Rasmussen besøger BT til et Facebook-arrangement. Han møder blandt andre Michael Dyrby og Sanne Fahnøe

Den ansvarshavende chefredaktør på B.T., Michael Dyrby, erkender nu, at han har været skyldig i sexisme, dårlig dømmekraft og haft upassende forhold til ansatte på tv-stationen.

Dokumentaren “MeToo: Sexismen bag skærmen” har skabt stor røre i Danmark og især i mediebranchen. Flere kvinder har stået frem og fortalt om deres oplevelser med en sexistisk kultur på TV 2. Her bliver der fortalt meget konkrete eksempler på, hvad der gennem årene er sket på tv-stationen.

I kølvandet på dokumentaren satte Anna Thygesen for første gang satte navn på den person, som til en TV 2-julefrokost i 2007 opførte sig krænkende over for hende. Det var Michael Dyrby. Efterfølgende blev Michael Dyrby sendt hjem fra arbejdet. Han er på nuværende tidspunkt ansvarshavende chefredaktør på B.T., men i en årrække bestred han forskellige chefposter på TV 2.

Efter dokumentaren har der været stilhed fra Michael Dyrby omkring sin rolle i sagen, men nu taler han i et længere interview med Berlingske.

Her bliver der indrømmet sexisme, dårlig dømmekraft og upassende forhold under sin tid på TV 2. Derudover indrømmer han også, at han har gjort arbejdet svært for sine nuværende medarbejdere på B.T. på grund af sin opførsel.

Har fået professionel hjælp

Men selvom Michael Dyrby ikke offentlig har erkendt nogle af tingene før, så fik han professionel hjælp efter TV 2, så han kunne blive en anden leder end han var på TV 2.

– Men jeg må også sige, at da jeg forlod TV 2 for seks år siden, tog jeg mit liv op til revision, og jeg vidste, at jeg virkelig skulle skifte kurs, for jeg havde svigtet min familie groft. Så med professionel hjælp og opbakning fra min familie, synes jeg faktisk, det er lykkes mig at være en anden leder i dag. Jeg er den udgave af mig selv, jeg gerne vil være, og jeg tror, man skal måle det på B.T.s kultur, og den er ikke i nærheden af at ligne det, som den var på TV 2, siger han til Berlingske.

Hvad mener du om sagen? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarspor på Facebook.

Exit mobile version