Michael fandt lykken i ‘Gift ved første blik’: Sådan går det med forholdet i dag

Michael og Jeanette endte med at blive sammen, efter kameraerne slukkede i ‘Gift ved første blik’, og i dag nyder de livet som par i fulde drag.

Måske var det ikke ligefrem det par, som seerne troede mest på, men Michael og Jeanette var altså begge enige om, at de ville fortsætte deres forhold i aftenens ‘Gift ved første blik’.

I dag fortæller en glædestrålende Michael Ewald, at parret stadig har det virkelig godt sammen, og at han stort set har været hjemme hos sin Jeanette, siden kameraerne slukkede.

– Vi er stadig sammen, er glade og har det godt. Vi har haft mange ting, vi er gode til sammen, og så har vi det sjovt. Vi fandt hurtigt ud af, at vi fungerede sammen og havde den samme energi og de samme værdier, siger Michael Ewald om ægteskabet til Newsner Danmark.

Snakke blev taget

Det så ellers langt hen ad vejen ud til, at parret havde udfordringer i forholdet – blandt andet med Jeanettes fysiske tiltrækning, hvilket hun nævner flere gange undervejs.

Men Michael Ewald mener, at det blev lidt pustet op i klipningen, for selvfølgelig havde parret udfordringer undervejs, men de fik også taget nogle dybe snakke om de sår, de havde i bagagen.

Da de så deltog i getawayen i næstsidste afsnit, fortæller Michael, at han godt mærke, at de i forhold til de andre par var nået langt i deres relation, fordi de netop havde gjort det.

– Vi blev holdt i ilden, og nu gav vi det fem ugers chance, hvor vi fik bygget en tillid til hinanden. Jeg ikke ville have lyst til at have undværet denne oplevelse. På en eller anden måde fandt vi hinandens gå-tempo, siger Michael Ewald med reference til parret Sara og Nicklas.

I fremtiden mener han bestemt, at det ligger i kortene, at parret skal flytte sammen, og de er begge ret indstillede på at skulle stifte familie.

Michael Ewald Jeanette Lagoni
Foto: Snowman Productions

Stort tillykke med kærligheden til Michael og Jeanette!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

 

Læs mere om...