Michael fra ‘Gift ved første blik’ forlovet med Jeanette: Derfor skulle det være nu

Det tog fusen på de fleste, da Michael Ewald friede til Jeanette for åben mikrofon under optagelserne til DR’s ‘Gift ved første blik’-podcast.

DR’s ‘Gift ved første blik’ har ændret alt for parret Michael Ewald og Jeanette Lagoni, for de valgte nemlig i torsdagens udsendelse at forblive gift.

Men ikke nok med det, for her til morgen valgte Michael Ewald så at fri til Jeanette for åben mikrofon, og han fik et rørt ja.

Dermed kan de nu få mulighed for at holde deres eget bryllup, efter de blev gift for åben kamera tilbage i foråret.

– Ja, jeg tog røven på hende. Vi blev jo gift i foråret uden, at jeg havde friet eller, at vi havde været kærester, så jeg synes, vi skulle fejre, at vi blev sammen, siger Michael Ewald til Newsner Danmark.

Ring var smuk

Dermed havde han altså planlagt sit eget frieri op til optagelserne til DR’s ‘Gift ved første blik’-podcast i mandags, hvor parret mødtes med de andre deltagere.

Derfor var Michael Ewald også ude at købe en smuk ring, som han vidste ville falde i hans forlovedes smag og som var lidt mere personlig end den, de fik i programmet.

– Jeg synes ligesom, at et frieri manglede i vores historie, og jeg synes, det var et fint sted at gøre det. Det markerer ligesom en ny periode i vores liv, siger Michael Ewald.

Efterfølgende fejrede de forlovelsen med et godt glas, de modtog krammere fra holdet og gik efterfølgende ud med de andre deltagere.

Michael Ewald Jeanette Lagoni
Foto: Snowman Productions

Et modigt træk fra Michael!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!