Michael Olesen og Joan Divine fejrer deres første Mors dag: Deler sødt billede med lille søn

Fotograf og kosmetolog Joan Divine jubler over, at hun nu kan fejre Mors dag sammen med sin lille trekløver.

Efter ni års fertilitetsbehandling blev Joan Divine og ‘Vild med dans’-stjernen Michael Olesen den 22. juli forældre til lille Felix.

Parret kæmpede i årevis med fertilitetsbehandlinger, som de blev tilbudt i Danmark – men uden held.

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Men ved første forsøg på en klinik i Rusland, gik det hele lige efter planen, og resulterede i en sund og rask lille dreng ni måneder efter.

I den forbindelse delte det lykkelige, nybagte forældrepar en række søde billeder af deres guldklump.

Nu, næsten 10 måneder senere, kan Joan Divine for første gang fejre ‘Mors dag’, som hylder mødre verden over for deres kærlighed, omsorg og indsats.

På sin Instagram-profil har Joan Divine delt et fint billede, hvor hun ses med Felix i armene, mens hun ser smilende på en hjerteformet ballon med teksten ‘Verdens bedste mor’. Til billedet skriver hun:

– Min første Mor’s dag❤️
Det er så vildt at tænke på at jeg står her idag🙏🏼 Hvor heldig har man lige lov til at være🥰, lyder det inden hun fortsætter med en kærlig tanker til andre, der kæmper med fertiliteten:

– Sender alt min kærlighed ud til alle jer der stadig kæmper.
Lov mig ikke at gi op, så længe det gir mening💫🍀

Tryk på pilen til højre på billedet for også at se Michael Olesen og den lille søn sammen.

Så fine billeder!

Vi ønsker Joan Divine glædelig Mors dag!