Musiker Michel Belli har mistet sin mor June Belli under et år efter sin fars død, og nu sender han en rørende hilsen til hende på Facebook.
Det kom som et chok for de fleste, da det for nyligt blev offentliggjort, at June Belli er gået bort under et år efter sin mands død.
Det har naturligvis efterladt hendes tre børn i sorg, og ikke mindst har det påvirket sønnen Michel Belli, der er også er musiker.
Efter sin mors død sender sønnen nu en rørende hilsen til sin mor på Instagram, der siger alt om hans store sorg.
LÆS OGSÅ: June Bellis svære jul: Må undvære sin elskede Peter
LÆS OGSÅ: Michel har et særligt minde med sin far Peter Belli: Jeg er glad for, at vi nåede det
Se billedet herunder eller klik her.
– Mama ❤️?, skriver Michel Belli i det rørende opslag, der viser et gammelt familiebillede af familien Belli.
Peter Belli døde
Peter Belli gik bort den 8. juni sidste år kort før sin 80 års fødselsdag, og hans hustru døde altså nogle måneder senere i en alder af 75 år.
Op til sin død lagde June Belli ikke skjul på, at tomrummet efter Peter Belli var stort, og at det var en rigtig svær tid, hun gik igennem.
Her var Peter Belli gået på pension fra sin musikalske karriere, for den sluttede tilbage i 2017, hvor musikeren holdt en afskedskoncert i Amager Bio.
Nummer blev indspillet
Her varmede Michel Belli op med sit band Den syvende søn, og efterfølgende gik Peter Belli faktisk i studiet med sønnen og bandet.
Her indspillede de kort før Peter Bellis død nummeret “En sidste sang”, der slutter med de bevægende ord “Der er altid en sidste sang, hvor vi siger farvel en sidste gang”.
Teksten lyder videre:
“Når lyset brænder ud, og natten den bliver ved, og takten går i stå, så er det helt okay, for publikum var med, og stemningen var høj, og sættet det var langt. Der er altid en sidste sang.
Koncert venter
Sangen blev naturligvis også sunget ved Peter Bellis begravelse den 14. juni 2023 ved Brøndbyvester Kirke, hvor Michel Belli støttede sin mor June.
Michel Belli planlægger i aften at stå på scenen for første gang efter sin mors bortgang med en koncert i Amager Bio.
Se videoen herunder eller klik her.
– Det vil være helt i familiens ånd, og vi glæder os faktisk. Det hjælper at synge – også lidt for min mor, lød det her fra Michel Belli på Facebook.
Varme tanker til Michel Belli i denne svære tid!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!