TV-vært Michèle Bellaiche er blevet gift igen, og derfor skal hun nu have et helt nyt mellemnavn.
Det er nye tider for TV-værten Michèle Bellaiche, der i slutningen af august noget overraskende blev gift med Andreas Mathew.
Der var ikke mange, der på forhånd vidste, at TV-værten skulle giftes igen, og faktisk var det kun kollegaen Steen Langeberg, der lige fik nys om det på forhånd.
LÆS OGSÅ: Michèle Bellaiche overrasker: Er blevet hemmeligt gift
LÆS OGSÅ: Michèle Bellaiches børn flytter til udlandet: Nu deler hun ærlige ord om savnet
Efter brylluppet er der endnu en forandring på vej for Michèle Bellaiche, for i podcasten ‘Soul Sisters’ kan hun nu fortælle, at hun også skifter navn for første gang i sit liv.
– Nu har jeg mødt den her helt ekstraordinære, specielle mand, så nu har jeg skiftet mening. Jeg hedder Michèle Mathew Bellaiche. Nu er vi tog gange Mathew. Det har vi en fest over, siger hun i podcasten.
Mellemnavn er fælles
Det er en podcast, hun har sammen med veninden Carolyne Kaddy, der er mor til TV-værten Melvin Kakooza, og det nye navn giver god mening, når man tager denne relation i betragtning.
Melvin Kakooza hedder nemlig ligesom Michèle Bellaiche Matthew til mellemnavn, og det får de altså tilfælles nu.
Michèle Bellaiche griner da også over denne lille finurlighed og siger, at de nu er i rigtig familie, og hun ser altså lidt stort på, at der faktisk er et ekstra t i Melvins mellemnavn.
Parret skal pendle
Selv om parret lige er blevet gift, så har de dog valgt at bo i hver deres ende af landet, for de bor nemlig henholdsvis i København og Løkken.
Begge har de børn fra tidligere ægteskaber, og derfor har de altså valgt at bo hver for sig, efter de har sagt ja til hinanden.
– Det bliver et pendlerforhold, så vi kommer til at være lidt frem og tilbage. Det vigtigste for os er, at vores børn trives. For de er det vigtigste, og de er vores øverste prioritet. Så må vi voksne tilpasse os, siger Andreas Matthew til TV 2 Nord.
Kærligheden overrasker
Det er kun et halvt år siden, at TV-værten udtalte, at hun var single, så derfor kom det nyligt overståede bryllup altså bag på alt og alle.
– NU skal det ikke længere være en hemmelighed! Kærligheden kommer, når man mindst venter det og en af de største fejl, man kan begå i livet, er at tro, at vi har uendeligt med tid, skrev Michèle Bellaiche i samme forbindelse på Instagram.
Se opslaget herunder eller klik her.
Stærkt valg af Michèle Bellaiche!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!