Michèle Bellaiche støtter op: Hjælper afdød venindes mor

Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

For mange år siden havde Michèle Bellaiche en veninde, der døde meget ung, og nu efterlyser hun en hjælpende hånd til hendes gamle mor.

For mange år siden gik 50-årige Michèle Bellaiche igennem en stor sorg, da hendes veninde Therese døde alt for tidligt af kræft.

Sammen med hendes mor tog TV-værten sig af hendes lille datter, der var blevet født for tidligt, fordi hendes mor skulle i kemoterapi.

I dag beder Michèle Bellaiche så om hjælp den anden vej, for hendes i dag 80-årige mor er kommet på plejehjem og søger nu praktisk hjælp til sin lejlighed.

– Hun har mange spændende historier at fortælle. Hun er så sød og mentalt frisk – men er afkræftet og har svært ved at bevæge sig, skriver Michèle Bellaiche på profilen.

Baggrund er spændende

Det, Michèle Bellaiche søger, er en frisk og omsorgsfuld pige eller dreng, der vil påtage sig at vande blomster, købe ind, lakere negle og snakke over en kop te.

Den ældre dame har været skuespiller på Det Kongelige Teater og desuden medvirket i ‘Matador’, så det er bestemt en spændende karriere, hun har bag sig.

Derfor lover Michèle Bellaiche også, at det bestemt ikke vil skorte på spændende fortællinger fra plejehjemsbeboeren.

TV-værten var gudmor

TV-værtens veninde døde i en alder af 27 år og fik stillet diagnosen, da hun var højgravid med sit andet barn.

Inden venindens død lovede Michèle Bellaiche, at hun ville være gudmor for hendes lille datter.

Vi håber på hænder, der rækker ud!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

Exit mobile version