Michéle Bellaiches afsløring efter chokbryllup: Sådan mødte jeg min mand

Bellaiche

Michéle Bellaiche. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

TV 2-værten fortæller nu, hvordan hun mødte sin hemmelige mand.

Hun tog i den grad fusen på os allesammen.

For nylig kom det frem, at Michéle Bellaiche var blevet gift i weekenden med Andreas Mathews.

Ikke nok med at brylluppet kom helt ude af det blå, så virkede det også som om, at brudgommen også var dukket op ud af ingenting.

For hvis du som helt almindelig dansker sad og undrede dig over, hvornår Michéle egentlig havde fundet en fyr, så vil jeg lige sige bare rolig.

Det så nemlig også ud til, at brylluppet kom bag på en hel del af TV 2-værtens kollegaer og venner.

– Aj men hvor er det fantastisk. Kæmpe tillykke med scoringen til jer begge. Men shit der er nogle mellemregninger jeg er gået glip af i de seneste måneder, lød det eksempelvis fra Jesper Stenmetz.

Også Steen Langeberg gav udtryk for, at han ikke kendte Michéles udkårne.

– Glæder mig til at møde Andreas – han ser virkelig sød ud.

– What. Hvad. Hov. Wow. Hallo. TILLYKKE. Smukt! skrev Natasja Crone.

Der er dog nogle stykker, der har kendt til brylluppet. Blandt andre Michéles gode veninde Carolyne Kuddu Rasmussen.

Derfor giver det også rigtig god mening, at det er i deres podcast ‘Soul Sisters’, at TV 2-værten har valgt at røbe, hvordan hun mødte sin mand.

Artiklen fortsætter under billedet…

Michéle Bellaiche. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Søster førte dem sammen

I podcasten afslører Michéle, at det faktisk var hendes søster, der har arbejdet sammen med Andreas, og hun fortalte derfor, at hun kendte én, som måske kunne være noget for Michéle.

Ifølge TV 2-værten har søsteren aldrig før forsøgt at lege Kirsten Giftekniv, og derfor tog hun det meget alvorligt, da hun er en meget god menneskekender.

Michéle forklarer hertil, at de valgte ikke at holde det hemmeligt for at virke mystiske, men mere fordi, de ville være helt sikre på, at det var det rigtige.

Ligeledes fortæller ‘Go’ Morgen Danmark’-værten også, at hun faktisk ikke var på udkig efter en mand, da hun længe har været vant til bare at hygge med veninder, kollegaer og familien, men der var bare noget ganske særligt over Andreas.

Du kan høre ‘Soul Sisters’ HER.

Det er så dejligt, at du har fundet kærligheden, Michéle.

Lad os ønske dem stort tillykke i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive til dem.

Exit mobile version