Micki Cheng indlagt akut: Nu deler han ny status på sin tilstand

“Den store bagedyst”-kendissen Micki Cheng blev for nyligt indlagt akut på hospitalet, men nu er han netop blevet udskrevet.

Det er ikke mange dage siden, at Micki Cheng, der er kendt fra “Den store bagedyst” blev indlagt akut på hospitalet, men nu er der godt nyt.

Efter at være blevet indlagt med feber og for høje infektionstal, hvor lægerne har forsøgt at finde en behandling, har han nu delt en status på situationen.

Han er heldigvis blevet udskrevet og er langsomt ved at komme på benene igen, og han er nu taget hjem efter et døgn på sygehuset.

– Lige nu står menuen på antibiotika og smertestillende. Vi ved stadigvæk ikke, hvorfor betændelsen kom, så det skal undersøges senere, skriver Micki Cheng på Instagram.

Se billedet herunder eller klik her.

Trækker stikket

Dog skal Micki Cheng undersøges nærmere i den kommende uge, og han takker desuden for de mange hilsner, han har fået i forbindelse med sin sygdom.

Nu har han planer om at bruge den kommende tid på at komme ned i gear, og derfor trækker han nu stikket nogle dage.

I den tid vil han se TV-serier, spise snacks og sørge for at få rigeligt med væske, og så satser han på at være frisk ugen efter.

– Jeg kan mærke, at antibiotikaen virker! Allerede efter kun én dag! Jeg har klart færrre smerter, feberen er næsten væk, og jeg sov ganske udmærket i nat, lyder det fra Micki Cheng.

Han forsikrer desuden om, at han bliver passet rigtig godt på så længe, så alt er i den skønneste orden.

Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix

Vi ønsker rigtig god bedring til Micki Cheng!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version