Midt i den hårde tid: Her er Cengiz’ støttende ord til Geggo

Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Cengiz Salvarli er klar med en støttende gestus til Stephanie.

Vi var lige trådt ind i december måned, da ‘Familien fra Bryggen’-stjernen Stephanie ‘Geggo’ Salvarli meldte ud, at hun havde følt sig en anelse presset i den seneste tid.

– Jeg bliver hurtigt mentalt drænet for tiden. På trods af alt det vidunderlige der sker i mit liv, så balancerer jeg stadig med at lære at navigere i at være the cool mom som bare har styr på det hele, samtidig med jeg passer min virksomhed, skrev Geggo i sit opslag, der godt kunne hentyde til noget stress.

Opslaget er selvfølgelig blevet modtaget med en masse rosende beskeder fra nær og fjern, men nu har ægtemanden, Cengiz Salvarli, også valgt at komme med offentlig støtte til sin hustru… og det er en skøn besked, han sender afsted.

– Jeg elsker dig lige så meget lige så meget, som da jeg kiggede på dig for 8 år siden. Vi har en stresset hverdag for tiden og huset er begyndt at trække tænder ud stille og roligt, skriver han og fortsætter:

– Men jeg ved, det bliver det hele værd, når vi kommer om på den anden side, skriver han i sit opslag, som også indeholder en masse hjerter og et billede af parret i en grinende stund.

Artiklen fortsætter under billedet…

Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Det er da heller ikke småting, som Geggo jonglerer med. Udover tv, så er Geggo influencer på fuld tid med flere kampagner og sammen med Cengiz har hun både eventet ‘Stjerneboksning’, podcasten ‘Helt ærligt’, døtrene Alba og Sia og nu også et nyt hus, som de er ved at renovere.

Hvor er det dejligt at se, at de er der for hinanden. Del dine tanker om Cengiz søde besked i kommentarfeltet.

Exit mobile version