Elvira Pitzner, der blandt andet er kendt fra realityprogrammet “Diamantfamilien,” har fået frataget sit pas efter anklager om utroskab af sin iranske kæreste, som hun var islamisk gift med i Dubai.
Det der skulle vise sig at være en hyggelig ferie i ørkenstaten, hvor hun boede i flere år, er nu blevet til et mareridt for realitystjernen.
Siden anklagerne og hendes fængsling har Pitzner været under jorden i over en måned, og har ikke postet noget på de sociale medier, som hun ellers er flittig bruger af.
For nyligt besluttede hun dog at åbne op og fortælle sin side af historien.
– Jeg har næsten haft angst for at sige noget, fordi jeg har været under jorden i så lang tid nu. Alt, hvad der er sket, har været så overvældende. Følelser af skam, uretfærdighed og chok og at leve i en parallel verden har påvirket mig. Men nu vil jeg gerne forsøge at vende tilbage og få mit liv tilbage i mit eget tempo, skrev hun blandt andet i opslaget.
Fløjet sine hunde til Dubai
Da Elviras skæbne stadig er uvis, og hun ikke ved, hvornår hun får sit rødbedefarvede pas tilbage. har hun taget en beslutning om at få fløjet sine to elskede hunde til Dubai fra Danmark.
I et opslag på Instagram skrev hun:
– En af de ting, jeg har savnet allermest ved at være meget alene, har været mine to små hunde. Jeg har aldrig været væk fra dem så længe, og det gør mig ked af at tænke på, at hunde jo ikke lever i helt vildt mange år. Derfor er det vigtigt for mig at bruge så meget tid med dem som overhovedet muligt.
Hun forklarer, at hun aldrig har følt sig så alene før, og at hun ved, at gensynet med hendes hunde er det eneste, der kan opmuntre hende under de svære tider.
I et andet opslag kan man se realitystjernen blive genforenet med sine to elskede hunde.
Siden da er hun så småt begyndt at dele ud af sit liv igen til sine over 400.000 følgere på Instagram.
Hygger på stranden
I opslagene viser hun. at hun ikke lader sig knække af de udfordringer, hun står overfor i ørkenstaten.
Trods sit begrænsede bevægelsesfrihed har realitystjernen åbenlyst forsøgt at nyde de omgivelser, hun nu er fanget i.
I hendes seneste stories kan man for eksempel se hende på stranden i selskab med en veninde.
-Første gang i flere måneder er vi tilbage på vores yndlingsstrand hernede. Hundevenlig og rolig, skriver hun i en story på Instagram, hvor hun også deler en række billeder.
Her kan man se hende sammen med veninde og hendes hund, mens de nyder farverige drinks i det varme vejr.
Hvad tænker du om denne sag? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.