Midt i skilsmissen: Jeanette Ottesen deler billede som går lige i hjertet

Janus Nielsen/Foto Janus Nielsen/Ritzau Scanpix

Eks-svømmeren har delt et skønt billede fra sin juleaften.

Det har været et specielt år for Jeanette Ottesen, hvor følelserne virkelig må have fået en tur i rutsjebanen.

Først kunne hun nemlig fortælle, at hende og Marco Loughran var blevet forældre for anden gang. Denne gang til sønnen Harley.

Men blot to måneder efter at lykken indtraf, så kunne Jeanette også fortælle, at hun og Marco skulle skilles.

– Nogle gange forløber livet ikke, som man havde drømt om. Marco og jeg skal skilles, da vi ikke længere deler de samme værdier, skrev Jeanette Ottesen i et opslag på Instagram.

Artiklen fortsætter under billedet…

Janus Nielsen/Foto Janus Nielsen/Ritzau Scanpix

Fra mit kaos til dit

For ikke så mange dage siden delte Jeanette Ottesen så et billede, der kunne tolkes som et lys i en svær tid, for det var et billede af hende ved poolen, hvor den tidligere svømmer har oplevet så meget glæde igennem tiden.

Til billedet fortalte Jeanette, at hun overvejede i det nye år at begynde at svømme igen.

Men inden nytår kom julen, og her delte Jeanette Ottesen det stærkeste lys, der kan ses i mørket. Nemlig et billede af hende og børnene.

– Glædelig jul fra mit kaos til dit, skrev hun til billedet, der viste en storsmilende Jeanette, der sidder sammen med datteren Billie-Mai, der også har det store smil fremme samt sønnen Harley.

Du kan se Jeanettes opslag herunder, eller hvis du trykker HER.

Hvor ser det hyggeligt ud, Jeanette. Vi håber, at I havde en dejlig jul.

Exit mobile version