Midt i svær kræftsygdom: “Brenda” fra Beverly Hills skal skilles

Shannen Doherty

Foto: Shutterstock

Den kræftsyge “Beverly Hills 90210”-stjerne Shannen Doherty skal skilles fra sin mand efter 11 års ægteskab.

De sidste år har været umenneskeligt hårde for den 52-årige skuespiller Shannen Doherty, der især er kendt for sin rolle som Brenda Walsh i “Beverly Hills 90210”.

Tilbage i 2015 fik hun nemlig konstateret brystkræft, som hun des seneste år har kæmpet en brav kamp imod men som i 2020 desværre var i et meget fremskredent stadie.

Fredag kom Shannen Doherty så med endnu en kedelig nyhed, for hun skal nemlig skilles fra fotograf Kurt Iswarienko efter 11 års ægteskab.

– Skilsmisse er det sidste, Shannen ønsker. Desværre føler hun, at hun ikke har andre muligheder. Du kan kontakte Kurts agent Collier Grimme fra Picturekid, da hun er intimt involveret, lyder den kryptiske udmelding fra PR-agenten ifølge People.

LÆS OGSÅ: Efter kræftdiagnose: “Beverly Hills”-Shannen Doherty viser sig i offentligheden

Citat siger alt

Det har dog ikke været muligt for mediet at få en kommentar fra hverken Shannens Dohertys eksmand eller den omtalte agent.

Ifølge Peoples oplysninger var det allerede tilbage i januar, at ægteparret blev separeret, hvor skuespilleren bad om ægtefællebidrag – de to har dog ikke børn sammen.

Det er tredje gang, at Shannen Doherty skal skilles, og i forbindelse med bruddet har skuespilleren lagt et særligt citat på sin Instagram-profil.

– De eneste mennesker, der fortjener at være i dit liv er dem, der behandler dig med kærlighed, venlighed og fuld respekt, lyder det.

Foto: Shutterstock

Ægteskab var seriøst

Tidligere har hun været gift med skuespilleren Ashley Hamilton fra 1993-1994, da hun spillede med i hit-serien, og siden med pokerspilleren Rick Salomon fra 2002-2003.

Shannen Doherty og Kurt Iswarienko blev gift tilbage i 2011, og her udtalte skuespilleren på forhånd, at hun ville tage sit tredje ægteskab meget seriøst.

Varme tanker til Shannen Doherty i denne svære tid!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version