Danseren Mie Moltke er røget ud af ‘Vild med dans’, og hun er ikke helt på det rene med, om hun bliver en del af næste års sæson.
Det er slut for denne gang for danser Mie Moltke og hendes partner Søren Le Schmidt, der røg ud i fredagens udgave af ‘Vild med dans’.
Den populære danser havde ellers slået fast, at det var slut med at deltage i danseprogrammet, hvilket hun meddelte for tre år siden.
Men i år er det som bekendt den særlige jubilæumssæson, hvilket har fået Mie Moltke til at ombestemme sig, og nu taler hun om fremtiden.
– Jeg har lært af erfaring, at jeg aldrig skal sige aldrig. Jeg er her på grund af jubilæumssæsonen, og det er jo ikke jubilæum til næste år. Så lige nu er det slut, siger hun til BILLED-BLADET.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-deltageren Søren Le Schmidt i voldsomt uheld: Deler status om helbredet
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’ er endelig tilbage: Her er danskernes reaktioner på premieren
Mie Moltke glædede sig
Både Mie Moltke og Søren Le Schmidt var kede af, at de røg ud af danseprogrammet, efter parret fik den laveste karakter.
– Vi havde så meget i vente i næste uge. Jeg har glædet mig hver eneste dag til at komme over og danse med dig. Det har på så mange måder været særligt, siger Mie Moltke til Se og Hør.
Hun er nemlig en stor beundrer af dansepartner Søren Le Schmidt, der tænker kreativt og bevæger sig godt – derfor understreger Mie Moltke, at det har været et “kæmpe privilegium” at danse med ham.
Ligeledes understreger designeren, at han havde glædet sig til at danse med i næste uge, men at dansen nu vil blive holdt til byens dansegulv fremover.
Vi håber på et gensyn med Mie Moltke!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!