Den eventyrlystne Mikkel Beha og hans hustru søger for, at der altid er tid til besøg af børnebørnene, og når de kommer skal de forkæles.
Tv-værten Mikkel Beha Erichsen – også kendt som kaptajnen på Havana – er lige nu aktuel i tv-programmet ‘Kurs mod fjerne kyster’ på TV 2, hvor man ser familien runde alle fire verdens hjørner med skibet Havana.
På skibet er udover hustruen, Marian Midé, også sønnerne Emil, Theis og Alfred med.
Emil, som er den ældste søn, har blandt andet sønnen Hugo på tre sammen med sin kæreste Louise og Theis har sønnen Nis på halvandet med sin kæreste Ida.
Og det er de to ældste børnebørn, der er forkælet med en hel særlig gave ifølge BILLED-BLADET
– Jeg er tit på værkstedet med de to. Jeg har lavet et arbejdsbord med to små skamler, hvor der står Hugo og Nis på, fortæller Mikkel Beha Erichsen til BILLED-BLADET.
Den dedikerede farfar kan se frem til endnu flere hjemmelavede og ‘skræddersyede’ gaver. For det var ikke lang tid siden, at han blev farfar for tredje gang, da sønnen Emil sammen med hans kærseste fik endnu en lille dreng.
Læs også: Beha-søn er blevet far for anden gang: Nu åbner han op om fødslen
Stort tillykke til hele familien!