Den nu tidligere håndboldstjerne har delt et rørerende opslag i kølvandet på sit karrierestop.
Wow!
Intet mindre end fantastisk.
Den bedste nogensinde.
Ovenstående er udtryk og beskrivelser, som man vil tage i brug, når man enten er blevet imponeret, blæst bagover eller fuldstændig tryllebundet.
Derfor er ordene også perfekte til at beskrive Mikkel Hansens karriere.
Allerede fra begyndelsen gjorde han sig nemlig bemærket.
Hvem husker eksempelvis ikke hans scoring mod Rusland ved OL i 2008, hvor han direkte på frikast hamrede den ind efter tidsudløb, hvilket resulteret i en sejr på 25-24.
Gennem årene blev det til 276 landskampe og 1387 mål.
Ligeledes vandt han guld for Danmark ved EM i 2012, VM i 2019, 2021 og 2023 samt OL i 2016 og for ikke mange dage siden ved OL i Paris.
Hertil må vi heller ikke glemme, at Mikkel nåede at blive kåret til verdens bedste håndboldspiller hele tre gange i henholdsvis 2011, 2015 og 2018.
Men nu er det slut.
Tilbage i april meddelte Mikkel Hansen, at han havde valgt at indstille karrieren, og at han håbede, at det kunne blive efter OL i Paris.
Den drøm fik han opfyldt og endda med en guldmedalje om halsen.
Den danske legende har dermed spillet sin sidste håndboldkamp nogensinde, og det har nu fået ham til efterfølgende at dele nogle rørende ord om karrieren.
Artiklen fortsætter under billedet…
Er meget taknemmelig
Det gør han i et opslag på Instagram.
– Sikke en slutning… Som barn drømte jeg altid om dette liv. At løbe rundt i vores have og spille håndbold, tælle ned fra 5, score og selvfølgelig fejre målet med manér.
Sådan indleder Mikkel sit opslag, hvorefter han fortæller, at det særligt er ordet “taknemmelighed”, der dukker op, når han tænker på hele sin karriere.
Således er han både taknemmelig for de folk, der har hjulpet ham på og uden for banen, taknemmelig for at kunne dyrke den sport, han elsker og taknemmelig for alle de venskaber, han har fået gennem karrieren.
Herefter sørger Mikkel Hansen også for at sende en masse tak til dem, der har været en del af karrieren, og selvfølgelig også til sin familie.
– Håndbold har givet mig nogle af de stærkeste og dybeste følelser i livet. Jeg vil blive ved med at føle dem, men fra den anden side, omgivet af min familie og mine kære, som jeg ikke kan takke nok for deres kontinuerlige støtte og opofrelse. Tak til jer alle for kærligheden, hadet, udfordringerne, spændingen … og velkommen til den næste tur.
Du kan læse hele hans opslag herunder eller HER.
Tak for alt, Mikkel.
Lad os sende en masse søde hilsner til Mikkel Hansen i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.