Mille Dinesen vender tilbage til TV: Denne rolle skal hun spille

Skuespiller Mille Dinesen gør nu et comeback på TV i en hovedrolle i TV 2-serien ‘Graverne’.

Seerne kunne slet ikke få nok af den 48-årige skuespiller Mille Dinesen, da hun medvirkede i TV-serien Rita, hvor hun spillede hovedrollen.

Serien er nu slut, men nu kan TV 2-seerne igen glæde sig til at få Mille Dinesen tilbage på skærmen i en ny hovedrolle i TV-serien ‘Graverne’.

Her skal hun spille en idealistisk journalist, der er leder af en TV-produktion, der står bag det undersøgende TV-dokumentarprogram ‘Brændpunkt’.

LÆS OGSÅ: Mille Dinesen åbner op om behandlingen: ‘Det har hjulpet mig igennem…’

Gruppen kommer på sporet

Her er det længe siden, at graverredaktionen har haft en stor historie, og det presser de ansatte i forhold til, om de kan beholde deres job.

Et tip leder dog Liv og resten af gruppen på sporet af en opsigtsvækkende sag, der viser sig at involvere det øverste politiske magtlag.

Gravergruppen består ud over Liv af en erfaren graverjournalist spillet af Søren Malling samt et par yngre journalister og en dygtig fotograf.

Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix

Optagelser er i gang

Det overordnede budskab i den nye serie er ‘Er du klar til at afsløre sandheden for enhver pris?’.

Privat er Liv gift med Adam, der i serien er ejer af medieselskabet Agenda Productions, og herudover medvirker også Katrine Greis-Rosenthal, Tina Gylling Mortensen, Filippa Suenson og Kenny Duerlund.

Optagelserne til TV-serien, der er skrevet af forfatterne bag blandt andet ‘Meter i sekundet’, ‘Rita’ og ‘Bedrag III’, er allerede i gang ifølge BILLED-BLADET.

Første sæson af ‘Graverne’ består af seks afsnit og får premiere på TV 2 og TV 2 Play til næste år eller i 2025.

Vi glæder os til at se med!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!